Camino del Inca

Hola amigos y amigas!

Saa er der endelig lyd fra Sydamerika igen..denne gang live report direkte fra La Paz i Bolivia.
Vi ankom igaar efter en virkelig lang bustur fra Puno, men foer vi kommer saa langt er vi lige noedt til at gaa ca. to uger tilbage i tid og geografi...

Inca Trek til Machu Picchu
Som vi afsluttede med at fortaelle i vores sidste indlaeg, skulle vi afsted paa vores 4 dages trek - 42 km lang - i Andesbjergene til Machu Picchu - her er den actionpacked historie:

Dag 1:
Turen startede med at vi blev afhentet kl 05.20 paa vores hostal i Cusco, og fragtet med bus til Ollantaytambo hvor vi spiste morgenmad og indkoebte de vigtige vandrepinde til turen!
Vores trekking gruppe bestod af 13 deltagere, fordelt paa henholdsvis England, Canada og Danmark - med Jakob som alderspraesident. Allerede fra begyndelsen var det klart at kemien paa holdet var god og folk virkede rigtige soede. Efter morgenmaden gik turen med bus til vores sidste stop hvorfra vi begyndte selve trekket.
Vejret var mod alle odds rigtigt godt, solskin og kun faa skyer - det bedste vejr vi havde set i en uge!

Chaskier & gruppen

Den foerste dags trek var relativt let, vi startede i 2700 meters hoejde og skulle have camp i 3000 meter, saa det var en overskuelig tur. Dog stadigvaek ret haardt arbejde, da vi skulle slaebe vores backpack selv med fuld oppakning til 4 dage. Men vi havde intet at brokke os over i sammenligning med vores baererer ( som bliver kaldt Chaskis i Peru). De stod for at slaebe telte, stole, mad, koekkengrej, vand og alt andet vi maatte have brug for undervejs.

Det skal siges at de her fyre ikke er meget stoerre end Pernille, men stadig baerer de omkring 30 kilo per mand..og ikke nok med det, de tager ogsaa hele turen i let loeb..smaa super inkaer! Vi havde 19 Chaskis i alt ( til 13 turister!) plus to guider David og Ernesto. David var vores primaere guide, mens Ernesto soergede for at bagtroppen ogsaa kom frem til lejeren. Davids viden var helt imponerende, vi fik fire dage med masser af viden om Inkaernes historie og traditioner, Pachamama og ikke mindst en indfoering hvordan man kan bruge naturens planter til baade at kurere hoejdesyge, diaerre og meget andet.

Camp dag 1

Efter 7 timers trek igennem bjergene ankom vi vores camp i 3000 meter, der laa ved en lille landsby. Da vi ankom lettere svedige og moere i benene havde vores Chaskis allerede slaaet alle telte op, forberedt maden og sad bare og ventede paa at vi ankom.Samtidig blev vi introduceret til turens toiletforhold, som faar Roskilde Festivalsen toileter til at ligne et 5 stjernet hotel med mamor belagte gulve.. Uden at gaa for meget i detaljer, var det til tider svaert at gennemskue hvad der var l*rt og hvad der var mudder! De vigtigste tre ting ved toilet besoeg var: Pandelampen ( totalt i orden turist koeb!), lokumspapir og masser af desinficerende haandsprit!

Tilgengaeld var maden helt uovertruffen - vores kok praesterede at lave en tre retters menu inkl. flamberede bananaer til dessert! Toer slet ikke taenke paa hvad han kan lave i et normalt koekken.
Efter det solide maaltid, kroeb alle mand i soveposen i deres telt for at faa noget soevn til morgendagens strabadser.

Dag 2:

Morgendisen dag 2

Dagen startede med morgen vaekning kl 05.20, og en kop varm coca te i teltet lige til at vaagne paa. Udsigten fra telten var meget fascinrende, morgendisen laa tungt og vaadt som et sloer henover de enorme bjerge. Efter en god omgang morgenmad, var vi klar til at begynde trekkets haardeste dag der boed paa turens hoejste bjergpas paa 4250 meter over havets overflade.

Cloudforrest

Dagen begyndte med 3 timers hardcore 60 % opstigning igennem baade det  aabne bjerglandskab og den taette og vaade cloudforrest. Der var et kort pitstop hvor vi havde mulighed for at tanke op paa energi foer vi forsatte med turens haardeste straekning mod Dead Woman`s Pass i 4250 meters.

Dead Woman´s Pass

Selvom vi naturligvis begge var i jernhaard topform ( saan cirka), tog den sidste del af turen mod toppen bogstavligt talt pusten fra os. Vaegten af tasken paa ryggen, inkatrapper med trin der ind i mellem gik Pernille til over knaeet og det faktum at der var naesten 9 % mindre ilt i luften tog meget haardt paa os. Med en gennemsnits puls paa 1000 naeede vi dog toppen, og kunne nyde udsigten ned igennem dalen med de stejle bjergsider vel vidende at vi havde besejret bjerget.

Fra toppen var det "kun" 800 inkatrin ned igennem skyerne til dagens camp i Pacamayo i 3660 meter, en god udfording for svage knae - her kom den fine vandrepind til sin ret! Campen laa utroligt smukt i en dal med vandfald i baggrunden, og udsigt til gletcherne paa bjergtoppene i forgrunden.

Efter endnu to fest maaltider forberedt af vores troldmand og hans hjaelepere i koekkenet, var vi klar til at ramme liggeunderlaget og faa noget soevn. Selve liggeunderlaget var dog kun omkring 2 cm tykt og laa direkte paa klippen, saa der var doemt meget oemme kroppe den naeste morgen.

Dag 3:
Coca teen blev serveret kl 05.00 i selskab med et par ordetlige regnbyger. Alle i gruppen havde sovet elendigt, saa stemningen var ikke helt i top til morgenmaden. Endvidere havde en af de Canadiske fyre i gruppen, Jay, kaempet med en solid omgang mad forgiftning/hoejdesyge i de to sidste dage og var efterhaanden meget afkraeftet.

Smaa Inkatrin

Dagen var den smukkeste/letteste dag med masser af "flade" stykker, mindre opstigninger og helt ubeskrivelige udsigter, dog skulle vi igennem to bjergpas paa henholdvis 3800 & 3600 meter - og dagen skulle afsluttes med, som de lokale kalder den, "The Gringo Killer" som er 3000 inkatrin ned til den sidste camp Winay Wayna i 2700 meter.

Efter dagens frokost var den Canadiske fyr Jay blevet saa afkraeftet at guiderne ikke turde lade ham fortsaette turen. Og hvad goer man saa naar man er paa toppen af bjergene og der ikke er nogen mulighed for at blive hentet i helikopter? Man spaender da bare manden paa ryggen af en Chaski, og faar ham til at loebe ned af 3000 trin og en bjergside mere saa han kan komme paa hospitalet ( 5 timers tur)!

Efter behandling paa "hospitalet" i Aguas Caliente, der ligger ved foden af Machu Picchu bjerget, kom Jay faktisk tilbage til gruppen dagen efter og var med rundt og se ruinerne - staerkt gaaet.
Da vi desvaerre ikke selv var syge var vi noedt til selv at tage turen ned af de mange trin, og efter to timer og 2500 trin er det bare IKKE sjovt laengere skulle vi hilse og sige!

Gringo Killer

Campen var den foerste mulighed for at tage et "varmt" bad, og skylle tre dages mudder, sved, klamt lokum og sure taer af os!! Herligt og meget tiltraengt!

Dag 4:
Op kl 03.50 og ingen coca te at starte dagen paa..daarlig service! :0)

Machu Picchu med Wayna Picchu i baggrunden

Efter en hurtig morgenmad var det afsted paa de sidste 5 km foer vi naaede Machu Picchu. Det viste sig saa at de 5 km var et loeb mod de andre grupper fra campsitet om at naa op til Sun Gate for at se solopgangen over Machu Picchu ruinerne.

Efter tre dages trek i bjergene var man meget moer i benene, men stadig ville man ikke give sig en centimeter og komme bagud i forhold til sin egen gruppe - saa det gjaldt bare om at holde tempoet op af bjerget. Det skal sige at dagen startede i moerke og regn, saa alle havde masser af toej paa plus poncho og pandelampe. Efter et par kilometers "loeb" var man ved at svede ihjel, og derfor skulle toejet tages af i let loeb med oppakning paa ryggen.. et smukt syn!

Da vi endelig ankom til Sun Gate var der selvfoelgelig overskyet og man kunne ikke se en meter frem..super!
Efter at have sundet os bevaegede vi os ned af den sidste nedstigning til selve Machu Picchu by. Ved indgangen til ruinerne moedte vi lige pludselig civilicationen igen, i form af 1 mia turister der var paa 1 dags tur til atraktionen. Vi ankom dog saa tideligt at vi kom foer det helt store rush omkring kl 12.

Inkahuse med Inkatrin

Vores guide tog os en tur igennem en lille del af det imponerende anlaeg, der ligger omgiver af groenne bjerge, og som er det mest velbevarede i Sydamerika fordi at Spanierne aldrig fandt frem til det. Hele byen er bygget paa toppen af bjerget og fortsaetter ned af bjergsiden, og derfor faar man som besoegene nogle helt utroligt dramatiske views af byen. Ruinerne afsloerede baade hvordan de enkelte familier havde boet paa Inkaernes tid, og hvordan man havde dyrket forskellige afgroeder paa de mange terraseringer. Trods regntiden og de mange dagligt besoegende var ruinerne toerlagt takket vaere de omstaendige underjordiske vandsystemer som Inkaer byggede.

Udsigten fra toppen af Wayna Picchu

Da vi naaede selve ruinerne lettede skyerne og vi fik en helt fantastisk dag med sol og lette skyer. Selvom vi havde helt smadrede ben efter turen, fandt vi paa en eller anden maade kraefter til at bestige et sidste bjerg Wayna Picchu, som gav nogle helt fantastiske udsigter over Machu Picchu ruinerne..og nogle voldsomme adrenalin rush, da bjerget er enormt stjelt og der er ingen sikkerhedsforanstaltninger af nogen art..og meget, meget langt lodret ned - men en super oplevelse!

Udsigt fra Wayna Picchu

Laaaaaangt at falde!

Alt i alt boed hele turen paa en fantastisk guide, en konge gruppe, gourmet mad, solskoldning og nogle helt uforglemmelige naturoplevelser.

Efter hjemkomsten til Cusco moedtes vi med vores gruppe og vores to guider, og tog ud og spiste egnsretten Cuy..paa dansk hamster.. saa hvis der er nogen af jer der har haft hamster som kaeledyr, kan vi informere om at det smager lidt af kylling :0)
Hamsteren blev skyllet ned med en tur paa salsabar og live Peru rockband..og ALT for mange oel og drinks.

3 timers soevn og haarde toemmermaend senere tog vi bussen til Puno ved Lake Titicaca..

Og da dette indlaeg er blevet meget langt, laver vi et nyt om hvad der skete i Puno & Bolivia...uha, cliffhanger!!

Penelope & Hiram Bingham

Middagen foer  og efter tilberedelse