Adios Peru y hola Bolivia

Hola chicas y chicos

Busfaergen/prammen paa vej mod La Paz

Som skrevet i sidste indlaeg maatte vi lige skrue tiden tilbage et par uger. Og da indlaegget om Machu Picchu endte med at blive saa langt maatte vi dele historien om trekket og opholdet i Puno og La Paz i to. Ogsaa mest fordi oplevelserne var vidt forskellige. Vi ankom til La Paz for nogle dage siden med bus fra Puno. Busturen som aldrig ville ende! Det var meningen at den skulle tage omkring 7 timer men vi endte med foerst at vaere fremme i La Paz efter 11 timer! Men det er noget man maa vende sig til her i Sydamerika hvor alle mulige ukendte faktorer kan spille ind any time! Foreksempel var vores tur paavirket af aarets karneval som resulterede i store fester i enhver by  hvor folk var udklaedt i festlige dragter og vaeltede stive rundt i det ene optog efter det andet. Gerne midt paa vejen!! Lige efter graenseovergangen til Bolivia maatte vi alle sammen stige ud af bussen og gaa forbi det glade optog af syngende stive bolivianere som havde valgt at blokere hovedvejen.

Fiesta paa Isla Amanati

Puno og Lake Titicaca

Vi ankom til Puno med bus fra Cusco for omkring en uges tid siden. Aftenen foer havde vi vaeret en lille smule paa druk sammen med vores trekking gruppe. Vi havde kun sovet omkring 3 timer da vi skulle med bussen naetse morgen - en 10 timers tur. Vi havde booket en tur som stoppede ved nogle sights undervejs og havde glaedet os til at koere igennem det flotte bjerglandskab mellem de to byer. Men blandingen af haarde toemmermaend og en guide med personlighed som et viskelaedder gjorde at turen mildt sagt var en traumatiserende oplevelse. Isaer for Pernille som havde det ubeskriveligt daarligt og bogstaveligt talt ikke kunne snakke de foerste 5 timer!

Puno by var ret ucharmerende og noget af en nedtur efter at komme fra Cusco. Det gjorde heller ikke oplevelsen bedre at vi ankom i silende regnvejr. Saa vi skyndte os at faa booket nogle ture, saa vi kunne komme ud af byen.

Bettys hus paa Amanati

Vi sejlede ud for at se oeerne i Lake Titicaca, verdens hoejeste beliggende soe i 3880 meter. Turen tog os omkring de flydende sivoeer Uros - et flydende cirkus og et sandt turisthelvede! Heldigvis sejlede vi herefter 3 timer til oeen Amananti, hvor planen var at overnatte hos en lokal familie. Vi blev modtaget af de aeldre paa oeen og den haandfuld lokale, hvis tur det var til at have turister overnattende. Vi blev indlogeret hos Betty og hendes to soenner paa 8 og 9 aar. Her skulle vi spise vores naeste tre maaltider og overnatte. Betty havde haft turister overnattende mange gange foer, men kunne kun tale quechua og spansk. Og da vi jo som bekendt er verdensmestre i spansk, foerte vi mange lange og dybe samtaler!

Drengene ser deres foerste iPhone!

Huset var simpelt indrettet med kun det man havde brug for og som langt de fleste huse paa oeen havde det hverken rindende vand eller stroem. Det var en stor oplevelse at proeve paa egen krop, hvordan en familie, som har saa meget mindre at goere med end i selvfede Danmark, klarede hverdagen her. Og trods det primitive koekken tryllede Betty helt fantastisk simpel mad frem - kartofler, majs, hjemmelavet ost, aeg, groentsagssuppe og pandekager til morgenmad.

Bettys koekken

For de ca 20 turister, som overnattede paa oeen samme nat som os, holdt de lokale fest for os i byens eneste forsamlingslokale. Denne festlighed indebar at alle turister - inkl undertegnede - skulle moede op i den lokale paaklaedning som man hver isaer havde laant af sin familie. Koent syn! Der blev danset og svinget hele aftenen til det lokale panfloejteband.

La Paz 

Efter vi ankom til La Paz - Bolivias hovedstad - er vi nu kun 5 timer bagefter dansk tid. Byen ligger i 3660 meter og er verdens hoejest beliggende hovedstad. Den ligger i en dal hvor byen vokser op af alle de omkringliggende bjergsiderne i uendelige mange niveauer. Denne lag paa lag struktur virker ret planloes og ustyret og giver byen et kaotisk udtryk. De ektremt stejle gader kan tage pusten fra enhver. Her vrimler det med saere butikker og gadesaelgere, som saelger alt fra lykke, kaerlighed og rigdom til remote controls, neglesakse og diverse former for ubestemt mad. Trafikken er ren sydamerikansk kaos. Hverken lyskryds eller floejtende trafikpoliti synes at have nogen betydning. Det handler om at have hornet i bund og vaere kold i roeven!!

La Paz by

Efter ankomsten har begge desvaerre vaeret ramt af en solid omgang forkoelelse i en saadan grad at vi desvaerre har vaeret noedt til aflyse en planlagt udflugt i dag. Som vi alle ved rammes maend haardest. Og da Jakob jo er manden i forholdet mener han selvfoelgelig at hans ondt i halsen goer at han staar med det ene ben i graven.o).

La Pazs gader

Han er lige kommet tilbgae efter en vellykket tur paa Farmacia hvor han skulle forklare den kvindelige ekspedient, at han skulle have sugetabletter. Og hvordan goer man det - ved at lave hoeje suttelyde i et fyldt apotek. Til stor morskab for baade ekspidienten og de andre kunder i butikken. Men han er nu den lykkelige indehaver af sugetabletter med helt overdrevet kunstig jordbaersmag.

Amazonasdeltaet og Camino del Muerte
Fuldt udrustet med sugetabletter og c-vitamin i pulverform bevaeger vi os nordpaa i morgen tidlig. Vi har booket en tur paa et lille propelfly der flyver os til Rurrenabeque som er udgangspunktet for ekspeditioner til Amazonjunglen. Pernille er blevet overbevist om at der ikke findes nogen slanger her... Selvom  vi blandt andet skal paa tre dages trek i junglen hvor vi er blevet informeret om at vi skal paa anakonda jagt... men anakonda er jo heller ikke en rigtig slange - siger Jakob!

Vi skal vaere i Amazonas i en uges tid - og ja vi har spist den foerste malaria pille i dag - hvorefter vi flyver tilbage til La Paz for at drage syd oest paa. Naar vi kommer tilbage til storbyen skal vi ud og koere mountainbike paa Camino del Muerte, ogsaa kaldet The worlds most dangerous road! Det skal siges at vi skulle have vaeret afsted i dag men da helbreddet svigtede, maatte vi udskyde til efter jungleturen.
Til dem af jer der lige har 10 minutter, har vi lagt en video om turen ned fra La Paz..Vi skal afsted med en anden operator, men turen er den samme.

Penelope og patienten

Tazan og Jane til folkefest!

Camino del Inca

Hola amigos y amigas!

Saa er der endelig lyd fra Sydamerika igen..denne gang live report direkte fra La Paz i Bolivia.
Vi ankom igaar efter en virkelig lang bustur fra Puno, men foer vi kommer saa langt er vi lige noedt til at gaa ca. to uger tilbage i tid og geografi...

Inca Trek til Machu Picchu
Som vi afsluttede med at fortaelle i vores sidste indlaeg, skulle vi afsted paa vores 4 dages trek - 42 km lang - i Andesbjergene til Machu Picchu - her er den actionpacked historie:

Dag 1:
Turen startede med at vi blev afhentet kl 05.20 paa vores hostal i Cusco, og fragtet med bus til Ollantaytambo hvor vi spiste morgenmad og indkoebte de vigtige vandrepinde til turen!
Vores trekking gruppe bestod af 13 deltagere, fordelt paa henholdsvis England, Canada og Danmark - med Jakob som alderspraesident. Allerede fra begyndelsen var det klart at kemien paa holdet var god og folk virkede rigtige soede. Efter morgenmaden gik turen med bus til vores sidste stop hvorfra vi begyndte selve trekket.
Vejret var mod alle odds rigtigt godt, solskin og kun faa skyer - det bedste vejr vi havde set i en uge!

Chaskier & gruppen

Den foerste dags trek var relativt let, vi startede i 2700 meters hoejde og skulle have camp i 3000 meter, saa det var en overskuelig tur. Dog stadigvaek ret haardt arbejde, da vi skulle slaebe vores backpack selv med fuld oppakning til 4 dage. Men vi havde intet at brokke os over i sammenligning med vores baererer ( som bliver kaldt Chaskis i Peru). De stod for at slaebe telte, stole, mad, koekkengrej, vand og alt andet vi maatte have brug for undervejs.

Det skal siges at de her fyre ikke er meget stoerre end Pernille, men stadig baerer de omkring 30 kilo per mand..og ikke nok med det, de tager ogsaa hele turen i let loeb..smaa super inkaer! Vi havde 19 Chaskis i alt ( til 13 turister!) plus to guider David og Ernesto. David var vores primaere guide, mens Ernesto soergede for at bagtroppen ogsaa kom frem til lejeren. Davids viden var helt imponerende, vi fik fire dage med masser af viden om Inkaernes historie og traditioner, Pachamama og ikke mindst en indfoering hvordan man kan bruge naturens planter til baade at kurere hoejdesyge, diaerre og meget andet.

Camp dag 1

Efter 7 timers trek igennem bjergene ankom vi vores camp i 3000 meter, der laa ved en lille landsby. Da vi ankom lettere svedige og moere i benene havde vores Chaskis allerede slaaet alle telte op, forberedt maden og sad bare og ventede paa at vi ankom.Samtidig blev vi introduceret til turens toiletforhold, som faar Roskilde Festivalsen toileter til at ligne et 5 stjernet hotel med mamor belagte gulve.. Uden at gaa for meget i detaljer, var det til tider svaert at gennemskue hvad der var l*rt og hvad der var mudder! De vigtigste tre ting ved toilet besoeg var: Pandelampen ( totalt i orden turist koeb!), lokumspapir og masser af desinficerende haandsprit!

Tilgengaeld var maden helt uovertruffen - vores kok praesterede at lave en tre retters menu inkl. flamberede bananaer til dessert! Toer slet ikke taenke paa hvad han kan lave i et normalt koekken.
Efter det solide maaltid, kroeb alle mand i soveposen i deres telt for at faa noget soevn til morgendagens strabadser.

Dag 2:

Morgendisen dag 2

Dagen startede med morgen vaekning kl 05.20, og en kop varm coca te i teltet lige til at vaagne paa. Udsigten fra telten var meget fascinrende, morgendisen laa tungt og vaadt som et sloer henover de enorme bjerge. Efter en god omgang morgenmad, var vi klar til at begynde trekkets haardeste dag der boed paa turens hoejste bjergpas paa 4250 meter over havets overflade.

Cloudforrest

Dagen begyndte med 3 timers hardcore 60 % opstigning igennem baade det  aabne bjerglandskab og den taette og vaade cloudforrest. Der var et kort pitstop hvor vi havde mulighed for at tanke op paa energi foer vi forsatte med turens haardeste straekning mod Dead Woman`s Pass i 4250 meters.

Dead Woman´s Pass

Selvom vi naturligvis begge var i jernhaard topform ( saan cirka), tog den sidste del af turen mod toppen bogstavligt talt pusten fra os. Vaegten af tasken paa ryggen, inkatrapper med trin der ind i mellem gik Pernille til over knaeet og det faktum at der var naesten 9 % mindre ilt i luften tog meget haardt paa os. Med en gennemsnits puls paa 1000 naeede vi dog toppen, og kunne nyde udsigten ned igennem dalen med de stejle bjergsider vel vidende at vi havde besejret bjerget.

Fra toppen var det "kun" 800 inkatrin ned igennem skyerne til dagens camp i Pacamayo i 3660 meter, en god udfording for svage knae - her kom den fine vandrepind til sin ret! Campen laa utroligt smukt i en dal med vandfald i baggrunden, og udsigt til gletcherne paa bjergtoppene i forgrunden.

Efter endnu to fest maaltider forberedt af vores troldmand og hans hjaelepere i koekkenet, var vi klar til at ramme liggeunderlaget og faa noget soevn. Selve liggeunderlaget var dog kun omkring 2 cm tykt og laa direkte paa klippen, saa der var doemt meget oemme kroppe den naeste morgen.

Dag 3:
Coca teen blev serveret kl 05.00 i selskab med et par ordetlige regnbyger. Alle i gruppen havde sovet elendigt, saa stemningen var ikke helt i top til morgenmaden. Endvidere havde en af de Canadiske fyre i gruppen, Jay, kaempet med en solid omgang mad forgiftning/hoejdesyge i de to sidste dage og var efterhaanden meget afkraeftet.

Smaa Inkatrin

Dagen var den smukkeste/letteste dag med masser af "flade" stykker, mindre opstigninger og helt ubeskrivelige udsigter, dog skulle vi igennem to bjergpas paa henholdvis 3800 & 3600 meter - og dagen skulle afsluttes med, som de lokale kalder den, "The Gringo Killer" som er 3000 inkatrin ned til den sidste camp Winay Wayna i 2700 meter.

Efter dagens frokost var den Canadiske fyr Jay blevet saa afkraeftet at guiderne ikke turde lade ham fortsaette turen. Og hvad goer man saa naar man er paa toppen af bjergene og der ikke er nogen mulighed for at blive hentet i helikopter? Man spaender da bare manden paa ryggen af en Chaski, og faar ham til at loebe ned af 3000 trin og en bjergside mere saa han kan komme paa hospitalet ( 5 timers tur)!

Efter behandling paa "hospitalet" i Aguas Caliente, der ligger ved foden af Machu Picchu bjerget, kom Jay faktisk tilbage til gruppen dagen efter og var med rundt og se ruinerne - staerkt gaaet.
Da vi desvaerre ikke selv var syge var vi noedt til selv at tage turen ned af de mange trin, og efter to timer og 2500 trin er det bare IKKE sjovt laengere skulle vi hilse og sige!

Gringo Killer

Campen var den foerste mulighed for at tage et "varmt" bad, og skylle tre dages mudder, sved, klamt lokum og sure taer af os!! Herligt og meget tiltraengt!

Dag 4:
Op kl 03.50 og ingen coca te at starte dagen paa..daarlig service! :0)

Machu Picchu med Wayna Picchu i baggrunden

Efter en hurtig morgenmad var det afsted paa de sidste 5 km foer vi naaede Machu Picchu. Det viste sig saa at de 5 km var et loeb mod de andre grupper fra campsitet om at naa op til Sun Gate for at se solopgangen over Machu Picchu ruinerne.

Efter tre dages trek i bjergene var man meget moer i benene, men stadig ville man ikke give sig en centimeter og komme bagud i forhold til sin egen gruppe - saa det gjaldt bare om at holde tempoet op af bjerget. Det skal sige at dagen startede i moerke og regn, saa alle havde masser af toej paa plus poncho og pandelampe. Efter et par kilometers "loeb" var man ved at svede ihjel, og derfor skulle toejet tages af i let loeb med oppakning paa ryggen.. et smukt syn!

Da vi endelig ankom til Sun Gate var der selvfoelgelig overskyet og man kunne ikke se en meter frem..super!
Efter at have sundet os bevaegede vi os ned af den sidste nedstigning til selve Machu Picchu by. Ved indgangen til ruinerne moedte vi lige pludselig civilicationen igen, i form af 1 mia turister der var paa 1 dags tur til atraktionen. Vi ankom dog saa tideligt at vi kom foer det helt store rush omkring kl 12.

Inkahuse med Inkatrin

Vores guide tog os en tur igennem en lille del af det imponerende anlaeg, der ligger omgiver af groenne bjerge, og som er det mest velbevarede i Sydamerika fordi at Spanierne aldrig fandt frem til det. Hele byen er bygget paa toppen af bjerget og fortsaetter ned af bjergsiden, og derfor faar man som besoegene nogle helt utroligt dramatiske views af byen. Ruinerne afsloerede baade hvordan de enkelte familier havde boet paa Inkaernes tid, og hvordan man havde dyrket forskellige afgroeder paa de mange terraseringer. Trods regntiden og de mange dagligt besoegende var ruinerne toerlagt takket vaere de omstaendige underjordiske vandsystemer som Inkaer byggede.

Udsigten fra toppen af Wayna Picchu

Da vi naaede selve ruinerne lettede skyerne og vi fik en helt fantastisk dag med sol og lette skyer. Selvom vi havde helt smadrede ben efter turen, fandt vi paa en eller anden maade kraefter til at bestige et sidste bjerg Wayna Picchu, som gav nogle helt fantastiske udsigter over Machu Picchu ruinerne..og nogle voldsomme adrenalin rush, da bjerget er enormt stjelt og der er ingen sikkerhedsforanstaltninger af nogen art..og meget, meget langt lodret ned - men en super oplevelse!

Udsigt fra Wayna Picchu

Laaaaaangt at falde!

Alt i alt boed hele turen paa en fantastisk guide, en konge gruppe, gourmet mad, solskoldning og nogle helt uforglemmelige naturoplevelser.

Efter hjemkomsten til Cusco moedtes vi med vores gruppe og vores to guider, og tog ud og spiste egnsretten Cuy..paa dansk hamster.. saa hvis der er nogen af jer der har haft hamster som kaeledyr, kan vi informere om at det smager lidt af kylling :0)
Hamsteren blev skyllet ned med en tur paa salsabar og live Peru rockband..og ALT for mange oel og drinks.

3 timers soevn og haarde toemmermaend senere tog vi bussen til Puno ved Lake Titicaca..

Og da dette indlaeg er blevet meget langt, laver vi et nyt om hvad der skete i Puno & Bolivia...uha, cliffhanger!!

Penelope & Hiram Bingham

Middagen foer  og efter tilberedelse

Cusco - verdens navle!

Hola Dinamarca!

Efter at have daset i oerkenen i seks dage, er vi nu ankommet til Cusco i Andesbjergene. Vi floej fra Lima som ligger ved havet og landede i 3.400 meters hoejde en time senere ( det er eksklusiv 2 timers forsinkelse og tre skift af gates i lufthavnen!) - lidt af en mavepuster at stige af flyet og maerke den markante hoejdeforskel..lige en hurtig rystetur og hovedpine inden vi naaede bagagebaandet er helt standard.
Heldigvis blev vi hentet af en lille soed dame i lufthavnen, saa vi ikke skulle baere vores tunge rygsaekke laengere end hoejst noedvendigt..fem skridt og man loeb toer for luft. Efter en tur igennem Cuscos snoerklede og stejle gader ankom vi til vores Hostal i en gammel kolonial bygning.

Udsigt over Cusco

Vi kom jo som sagt fra vores lille oerken oase Huacacina med temperaturer paa omkring de 40 grader i solen..vejret maa siges at vaere noget helt andet heroppe i bjergene..dog ikke helt saa koldt som hjemme i DK..;0) Vi er landet midt i regntiden som betyder at det regner HEFTIGT dagligt. Vejret skifter mellem solskin og 18 - 20 grader til voldsom regn og 5 - 10 grader paa 10 minutter saa det er noget af en udfordring at klaede sig ordentligt paa!

De foerste par dage blev brugt paa at afklimatisere sig til hoejden dvs. drikke en masse vand og tabe pusten fuldstaendigt efter 4 trappetrin! - man er vel i topform..!

Inkasten - big is better!

Cusco by ligger utroligt smukt i en dal omgivet af groenne bjerge paa alle sider. Selve byen baerer praeg af de mange historiske bygninger opfoert af Spanierne i kolonitiden - alle Inka bygninger/templer blev hurtigt revet ned, og brugt til at bygge kirker med...Spanien er vel et godt katolsk land :0) Dog er der stadig ruiner rundt om selve byen, da der var flere sten end Spanierne kunne bruge.



De smaa gader i Cusco



Cusco betyder navle og var centrum i Inkariget der strakte sig fra Ecuador i nord til Bolivia, Chile og Argentina i syd. Omraadet byder paa nogle af Sydamerikas mest interessante ruiner fra Inka tiden. Det mest fascinerende er at saa mange af bygningerne staar tilbage trods flere jordskaelv hvilket beviser hvor dygtige bygningskonstruktioner Inkaerne lavede. Med risiko for at tabe pusten var vi rundt omkring byen for at se paa nogle af disse ruiner - en super oplevelse og en god opvarmning til vores tur til Machu Picchu.

Trods byen er utroligt charmerende baerer den ogsaa praeg af at turisme er big business her. Der ligger en Tour Operator paa hvert et hjoerne, der hellere end gerne vil saelge dig den ene tvivlsomme udflugt efter den anden. Paa de store pladser og gader med attraktioner bliver man overfaldet af 1000 saelger der vil prakke dig alt paa fra fingerdukker, strikkede handsker og huer, massage, dagens menu, skopudsning, flere strikkede handsker, huer, ponchoer og endnu flere strikkede handsker..vi er allerede de lykkelige indehavere af tre par nye handsker, to huer, et toerklaede, en pandelampe (som Jakob er den gladeste indehaver af!!) og ilt paa daase ( for det kan ma jo ikke faa for meget af!).. Og skulle hilse og sige at var der nogen hjemme i DK der mangler strikkede handsker, kan vi lave jer en god deal! :0)

Et oejeblik uden en saelger

Trafikken i Cusco er ogsaa et kapitel for sig selv da der ikke er meget plads paa de smaa brostensbelagte gader. Udover rattet er hornet det vigtigste udstyr i enhver Peruvianers bil, og det bliver benyttet mere en bremsen! Det goer at downtown Cusco er et lydinferno af bilhorn..doegnet rundt! Efter meget research er vi kommet frem til at hornet bruges til at kommunikere foelgende: flyt dig! - skal du med i min taxa? - skal du med i min bus? - jeg keder mig - jeg overhaler maaske - du gaar i siden af vejen - jeg koerer paa vejen - jeg er ligeglad - du er turist - jeg vil gerne have dine penge - jeg er billigere end ham der koerer bagved..med mere.. Disse regler blev klarlagt for os da vi brugte halvanden time paa at vente paa en bus der aldrig kom, som skulle have koert os til nogle andre ruiner.

Vi drager afsted paa vores 4 dages Inca Trek imorgen saa dagen i dag er blevet brugt paa lidt mere ruin opvarming og diverse indkoeb af snacks og vand til turen..dog ingen strikkede handsker. Vi besoegte to steder Inkaernes landbrugslaboratorie i  Moray og saltminerne i Maras ( salt er jo en altime Bartholdy favorit!). Begge steder var helt utroligt smukke og en kaempe oplevelse. For at komme dertil koerte vi igennem smaa landsbyer som ligger i de groenne og enorme Andesbjerge, med udsigt til sneklaedte toppe.

Saltminerne i Maras

Saltminerne i Maras

Inka komplekset i Moray

Vi glaeder os meget til at proeve kraefter med bjergene paa vores tur til Machu Picchu og haaber at vi kommer hjem uden for mange vabler og alt for gennembloedt toej. Vi tager afsted i morgen tidig og er vaek i 4 dage, saa kryds fingere for at vejrguderne ikke giver os alt for meget af den sindsyge regn og torden vi har oplevet siden vi ankom!

Hasta Luego

Penelope & Simon Bolivar

Penelope





Simon Bolivar