Bonus vand

Hej igen,

En lille opfoelgning paa sidste indlaeg:
Vi tog som skrevet til den brasilianske side af Iguazu falls, hvorfra man havde et fantastisk overblik over  vandfaldene paa den argentinske side og saa endnu flere vandfald man ikke kunne se fra Argentina.

Billederne og videoen taler igen for sig selv.

Itaipu daemningen

Samme baadtur vi var paa hvor man kommer helt ind under vandfaldet!

Vi smutter fra Sao Paulo i aften efter et par hektiske arktiktur dage og skal ned og give den max beachtime pa Ilha Grande 150 km syd for Rio de Janerio..:0)
Hygge i den danske (naesten) sommer!

Ses folkens!

Penelope & Oscar Niemeyer

Carne, vino, tango, futbol, Dulce de leche og masser af vand!

Hola Dinamarca!

Saa er der igen nyt fra de varme lande, som dog desvaerre er blevet lidt koldere her paa det sidste..
Vi slap jer sidst i Salta, hvor vi var ankommet direkte fra saltsletterne i Bolivia til civilisationen i nord Argentina, som mest af alt mindede om at vaere i Sydspanien. En heftig kontrast til fattige Bolivia som ikke er blevet mindre siden vi ankom til hovedstaden Buenos Aires for en uges tid siden og nu sidder i Iguazu.
Vi starter et par tusind kilometer nord herfra...

Fra Salta tog vi busssen til universitetsbyen Cordoba, hvor vi hang ud i nogle dage og var ude at give den gas med de unge..og Jakob fik endelig klippet sit efterhaanden paent uregerelige haar - med hjaelp fra en tysk pige som tolk, fik vi nogenlunde instrueret frisoeren i ikke at fjerne det hele paa en gang.. Ud over det var dagene ganske stille og rolige og blev tilbragt paa vores hostels tagterrase med udsigt over byen, da vi stadig lige skulle samle kraefter efter vores Bolivia tur.

Camino del Vino
Herefter gik turen videre sydpaa i endnu en 12 timers bustur mod Mendoza..Argentinas vinhovedstad..yay!

Vores gaardhave i Mendoza

Mendoza ligger for foden af Andesbjergene, som graenser op til Chile og er omringet af masser af vinmarker og oliventraeer. Vi havde booket en super hyggeligt familiedrevet hostel i udkanten af byen, som havde en fantastisk hyggelig gaard med en pool og et laekkert udstyret koekken. Efter at vi er ankommet til Argentina er priserne paa alt blevet mere end 4 - 5 doblet, og derfor er vi blevet noedt til at finde vores indre kok frem igen efter to maaneder paa restauranter i Peru og Bolivia. Dog er vinen heldigvis svinebillig. En flaske god Malbec kan koebes for blot 15 dk kroner. Men det er faktisk ganske hyggeligt at lave mad igen, og man moeder en masse folk der bor paa samme sted som man deler rejseerfaringer med ..og derfra er der ikke langt til et par flasker vin og lange snakke i hostellets bar..det har vi faaet mange gode aftener til at gaa med, og man faar kun lyst til at se endnu flere fede steder rundt om i verden.

Den absolut vigtigste aktivitet i Mendoza er naturligvis at smage alle de lokale druer. Da vi jo som danskere er meget rutineret i at koere hjem paa cykel i en stor brandert, valgte vi naturligvis tilbuddet om at cykle rundt til de forskellige vingaarde. Cyklerne lejede vi hos Mr. Hugo som passende startede dagen ( kl. 10.00!) med at servere gratis vin foer vi overhovedet havde set vores cykel..herligt! Herfra gik turen ud i det lokale landskab med masser af vinmarker og olivientraer. I loebet af dagen naaede vi at besoegte 4 forskellige vingaarde der alle boed paa vinsmagning og rundvisning. Undervejs moedte vi en masse andre backpackere der ogsaa havde taget chancen paa en cykel. Jo laengere hen i dagens program vi kom, jo dybere blev samtalerne sjovt nok.

Vi laerte at vin smagning her ikke kun drejer sig om en lille smagsproeve, men hver vin blev serveret som et fuldt glas..og vi kom igennem 23 forskellige vine i loebet af dagen.. - Malbec, Syrah, Cabernet Sauvignon, Tempranillo og Chardonnay var blandt dagens mange buzzwords. Dagen endte tilbage hos Mr Hugo som gavmildt serverede mere gratis vin til alle de nu stive turister. De vaerst ramte blev eskorteret tilbage til Mr. Hugo af politiet, for at sikre at alle kom hjem i god behold..:0) Efter endnu et par liter vin bevaegede vi os hjem til en solid omgang toemmermaend dagen efter.

Dagens foerste vinsmagning - civiliseret!



Jernhesten fra Mr Hugo



Tredje vinsmagning - skaal!

Mmmm...Malbec

Omkring fjerde vinsmagning...next stop Mr. Hugo

Chile, toemmermaend og forkert paaklaedning
Naeste dag startede alt for tidligt kl. 07.30 med en heldagstur op i bjergene mod Chile. Begge var temmelig haardt ramt af gaardsdagens kulturelle vinudflugt, saa humoeret var ikke i top, da minibussen forlod vores hostel..og vi vidste at vi ikke ville vaere tilbage foer om 12 timer!. Efter et par timer havde de vaerste smerter langt sig, hvorefter turen gik op af en bjergvej med 365 sving igennem et bjergpas..effekten paa Pernilles i forvejen pressede tilstand var ikke saa heldig. Men dog ikke saa galt at der ikke blev sat pris paa de fantastiske scenerier med groenne  og til tider naesten efteraarsfarvede bjergsider, som efter passet aendrede totalt karakter og farverne var nu i den roed-brunlige skala. Og de mindede pludselig om oerkenlandskabet som vi havde set i Sydbolivia.

Turen forsatte igennem dale der ligesaa godt kunne have vaeret Grand Canyon eller outbacken i Australien. Paa vejen koerte vi syret nok igennem et skisportssted. Dagen hoejdepunkt, bogstaveligt talt, var et fredsmonument placeret direkte paa gransen mellem Argentina og Chile i 4200 meters hoejde. Hvad vi ikke lige havde kalkuleret med da vi stod op om morgen, i lettere omtaaget tilstand, var at turen ville tage os saa hoejt op at der faktisk laa sne paa toppen af bjerget. Meget koldt hvis man kun er ifoert flipflops og shorts, da det jo helt sikkert ville vaere varmt - flot!

365 sving..

Paa vej mod Chile

Rigtigt vejr...forkert paaklaedning

Jakob ifoert skitoej..

Mendoza er ogsaa et mekka for outdoor mega ekstrem aktiviteter, saa naeste dag blev brugt paa en rafting tur ned af Rio Mendoza. Selv med fuldt udstyr viste floden sig at vaere meget kold - kun 8 grader, da vandet er smeltevand fra bjergene. Saa det gjaldt om ikke at falde i, hvilket lykkedes for os begge - dog var der en enkelt fra baaden der ikke var saa heldig. Vi blev dog alligevel gennembloedte og kolde af de mange vilde rapids!

Samme aften hoppede vi ombord paa en luksusbus med kurs direkte imod:

Buenos Aires
Med maven fyldt med tre retters menu, vin og champagne ankom vi til hovedstaden. Vi var knapt kommet ud af busterminalen foer vi gik ind i en sky af taaregas..kl 8.00 om morgen! Der var politi i kampuniform paa hvert et gadehjoerne, da der aabenbart havde vaeret demonstration samme morgen. Vi maatte derfor holde os for mund og naese da vi listede os igennem maengden. Men dette er aabenbart ikke et fremmed syn i byen, da der er naermest dagligt er demonstration for hvad som helst, hvor som helst. De er dog generelt ganske fredsommelige. Her havde vi ogsaa vores foerste moede med en undergrundsbane i Sydamerika med alt hvad dertil foelger - saa det kostede endnu en pung inkl. Pesos..nr. 2 siden vi ankom til landet. Dumme turister!

Vi tjekkede paa vores hostel i San Telmo, som er et af de mest charmerede omraader af byen fyldt med barer, restauranter, antikvitets butikker, designer shops, smaa hyggelige pladser og historiske bygninger. Vi havde faaet anbefalet vores hostel af to Columbianske venner, og det levede helt op til forventningerne. Personalet var super soede og der var en helt fantastisk tagterasse med bar, grill og udsigt over byen. Her paa toppen af byen moedte vi en masse spaendende folk og fik spist asado og drukket vino:-)

International menningsudveksling..

Afslapning i solen paa tagterassen

For at faa det bedste overblik over byen og alle de forskellige bydele, tog vi to dage paa lejede cykler og kom rundt i de meste af byen. En super god maade at se byen paa saa laenge man ikke bliver skraemt af voldsomme trafik. Cykelstier er ikke det de goer sig mest i, men vi kom dog helskinnet igennem de to dage. Byen bestaar af nogle meget forskellige kvartere, fra det farverige arbejderkvarter La Boca ( hvor man ikke skal faerdes efter moerkets frembrud) til de meget dyre kvarteret Recoletta og Palermo med upscale shopping, gourmet restauranter og jetset natklubber.

Arkitektur...

Farverige La Boca

Skoen park i Palermo

Tango i gaden

Marked i San Telmo

Boca Juniors vs. Tigre
Man finder hurtigt ud af at fodbold betyder alt i Argentina, og det er kommer endnu mere til udtryk i Buenos Aires hvor folk enten er gloedende tilhaenger af Boca Juniors eller River Plate..svarer vel lidt til FCK vs. Broendby - bare endnu mere heftigt. Vi fandt ud af at det var muligt at faa billetter til dagens kamp igennem et bureau, da det ikke er tilraadeligt at tage til La Boca alene for at se kampen. Det var helt sikkert en oplevelse vi ikke ville gaa glip af! Vi blev hentet paa vores hostel og koerte i en samlet gruppe ud til kampen. Vi blev instrueret i at holde os taet sammen, da vi helst ikke skulle komme i kontakt med de lokale fans - meget syret oplevelse. Vores billetter til kampen blev koebt uden for stadion hos lederen af La Bocas hooligians - helt sikkert en god lille side forretning - hver af os fik udleveret et aarskort med et lokal navn paa, som vi brugte for at komme ind paa stadion. Vi hed i dagens anledning David Bianchi og Joaquin Peralta..:0)

Stemming paa stadion var helt elektrisk og de to fan gruper gav den fuld gas med trommer og slagsange, og svinede hinanden til nonstop hele kampen. Selvom vi ikke kan snakke sproget flydende, var der ingen tvivl om hvad der blev raabt - generelt blev der sagt en del om folks moedre og "puta" var et gennemgaaende tema! Kampen var intens og meget taet og slut scoren blev 3 - 3.

Paa vej til kamp - ifoert den rigtige troeje

Maradonas gamle hjemmebane

De sidste par dage af vores ophold i Buenos Aires flyttede vi fra San Telmo til Palermo Soho for at opleve en anden del af byen. Her stod den paa shopping, clubbing og tango. Det resulterede i nogle gode dag med lettere toemmermaend hvor vi shoppede rundt i de mange laekre butikker og fik spist nogle store boeffer med dertil hoerende vino..:0) Den sidste aften var vi til tango show som er af de helt store attraktioner i byen. Det var et fantastisk show med flotte kjoler og kvinder der blev  kastet rundt paa scenen.
Alt i alt var Buenos Aires en super fed by som havde alt at byde paa og vi var begge enige om at vi sagtens kunne flytte hertil en dag.

Tango show

Stive turister paa clubbing i Palermo

Koedpause med Sushikutteren

Koed som det SKAL serveres!

Ikke mere sushi!

Alt i mens vi hyggede os i Buenos Aires sneg paaske sig pludselig ind paa os! Naar man rejser har man jo lidt en tendens til at glemme hvilke dag det er, og om det er weekend eller ej osv. Det resulterede i at vi fuldstaendig havde overset at vi var gaaet ind i paaske ugen, som hernede er en af de stoerste ferie uger paa aaret. Det betyder at alt transport og accommodation er fuldt booket lang tid i forvejen! Vi havde planlagt at tage til Iguazu vandfaldene paa graensen mellem Brasillien, Argentina og Paraguay i torsdags, som muligvis er DEN mest travle rejsedag i paasken. Alle busser ( som saa ogsaa lige tager 21 timer) var fuldt booket, men til alt held fik vi booket de to sidste saeder paa et Aerolineas Argentina fly til Iguazu..som kostede kassen! Mest fordi at du som turist skal betale dobbelt pris for billetten - tak for den.

Udover det var alle hostels i Iguazu selvfoelgelig  ogsaa booket - men vi var "heldige" at finde byens eneste ledige hostel, som desvaerre viste sig at vaere byens vaerste..men tilgengaeld er det det dyreste vi har boet paa indtil videre..og man skulle som minimum booke tre naetter..hurra! Men trods alt dette, og totalt paaske kaos i BA lufthavn, er vi rent faktisk ankommet til Iguazu.

Iguazu falls
Iguaza falls ligger i junglen mellem Brasillien, Argentina og Paraguay. Omraadet bestaar af 275 vandfald paa mellem 60 og 82 meter i hoejden og breder sig over 2,7 kilometer - det naestbredeste i verden. Det er det vandfald som efter Niagra falls hvor der loeber den stoerste vand igennem aarligt.  Dampskyerne rejser sig hele 30 meter op fra hvor vandfaldene rammer overfladen i bunden af Devil´s Throat, det mest imponerende af de mange vandfald. Omraadet er intet mindre end fantastisk imponerende! Billederne taler for sig selv, men det er helt umuligt at videregive oplevelsen af vandfaldene, naar man staar helt taet paa eller som vi ogsaa gjorde sejlede ind under dem i baad... vi var blevet advaret om at man blev vaad, men det viste sig at vaere som at blive spulet med en hoejtryksspuler og resultatet var fuldstaendig GENNEMBLOEDT!!! Heldigvis toerede solen os hurtigt og vi havde en uforglemmelig dag i nationalparken:-)

En ting som var sjov at opservere var hvordan de lokale slaebte rundt paa op til flere liters termokander med kogende vand til deres Mate. Mate er den argentinske nationaldrik som de lokale drikker paa alle tider af dagen. Den drikkes af en lille kop som findes i tusindvis af forskellige modeller, alt fra den simple version i trae til den lirede version i leopard laeder og det der er vaerre. Mate er en blanding af urter og kunne minde om groen te bare i en meget staerkere blanding. Den drikkes gennem et sugeroer med filter i bunden, og saa deler du den ellers med alle dine venner.

Det sjove ved det her show er at mange/alle slaeber rundt paa en termokande med kogende vand, i alt fra 0,5 L til 3 L(!!), og med foelgende kop og drikke det i metroen, i parken, i bilen og sidst men ikke mindste slaeber grejet rundt i en nationalpark hele dagen..fordi de magter ikke at undvaerre deres Mate en hel dag. Det vil svare til at vi hjemme i DK ikke kunne gaa udenfor en doer uden en termokande med Blaa Cirkel kaffe..hvilket selvfoelgelig er tilfaeldet for nogen..:0) 

Vandfaldene skal opleves fra baade Argentina og Brasillien, saa vi tager en tur til den brasilianske side i morgen og i samme omgang tager vi et smut til Paraguay for at se verdens naeststoerste daemning Itaipu. Planen var egentlig at goere det idag, men vi er blevet tacklet af en solid omgang torden og troperegn - saa ingen udflugt idag. Vi ville ogsaa gerne have vaeret afsted til Sao Paolo hertil aften eller imorgen, men igen er vil blevet forhindret af en fyr der blev korsfaestet for nogle aar siden. Saa alle pladser var naturligvis udsolgt, og vi kommer ikke afsted foer paa mandag - endnu en hurtig bustur paa 20 timer.

Til sidst vil vi lige sige tusind tak for alle de mange dejlige tilbagemedlinger, som har vaeret paa vores blog. Dem nyder vi meget. Det er skoent at i gider at laese om vores tur. Og rigtig god paaske:-)

Penelope & Juan Román Riquelme

Video lir fra Bolivia!

Hola!

For at fejre at vi endelig er kommet til et land, hvor netforbindelserne har en hastighed der goer at man ikke naar at falde i soevn mens man venter paa at ens indbakke skal aabne igen, har vi uploadet et par smaa videoer fra vores tur til Salar de Uyuni i Bolivia.
Saa saet jer godt til rette, find popcornene frem og 1 - 2 - 3 Steven Spielberg!

Stor tak til Jennifer Lopez for at levere soundtracket til den foerste video - vores chauffoer var svaert glad for endelig at hoere lidt spansk musik efter tre dage med ubehagelig vestlig pop/rock - saa volumen fik max gas!

Naeste indslag indeholder nogle af de vigtigste elementer fra Salar de Uyuni: dumme turister, en Pringles pakke, en kok og en overgearet guide/instruktoer som afslutter med solodans.

Det var alt for denne gang - der ligger mange vingaarde og venter paa at blive inspiceret, saa vi bliver noedt til at tage paa vintur.

Hasta luego & skaal!

Penelope & James Cameron

Bjerge, jungle, trafikuheld og masser af salmonella!

Hola chicas y chicos!

Saa er det endelig blevet muligt at gaa paa nettet igen efter smaa 3 uger i bjergene i Bolivia -  vi er nu velankommet til Salta i nord Argentina!
Ligesom sidste blogindlaeg tager vi en dyb indaandning og gaar 3 uger tilbage i tiden, og kigger lidt naermere paa hvad Bolivia boed paa af eventyr og udfordringer. Saa lad os starte tidsmaskinen og tage tilbage til La Paz i Bolivia hvor vi sluttede sidst.....

Salmonella 1. del og masser af myg!
Som i sidste indlaeg var Jakob ikke helt paa toppen da vi sad og skrev, og var bla. nede paa Farmacia og underholde med suttelyde og anden upassende opfoersel..

Dagen efter viste det sig dog at der var lidt mere hold i klagerne fra Jakob da han vaagnede med hoej feber og svede ture. Heldigvis kunne vores hostal vaere behjaelpelig med at faa fat paa en doktor, der kunne se neaermere paa den stakkels patient. Det viste sig at han havde faaet en solid omgang salmonella forgiftning..og kuren var masser af antibiotika, indsproejtninger og andre tvivlsomme piller i alle verdens farver! Doktor Juan var heldigvis engelsktalende og salmonella specialist fordi 90 % af hans patienter er turister der aabenbart lider af salmonella..Viva koekken hygiejnen i Bolivia! Han laerte os at man kan faa salmonella igennem koed, frugt, vand og groensager.. saa der er ikke rigtigt meget tilbage at vaelge imellem.. snickers, twix og chips?

Heldigvis virkede antiotikaen hurtigt, saa vi kunne flyve nordpaa til Rurrenabaque hvorfra vi skulle paa ekspedition ind i junglen. Flyverturen fra La Paz tog smaa 45 minutter i der mindste fly vi nogen sinde har siddet i. En utrolig flyvetur igennem Andes bjergene fra snebeklaedte toppe til slut i den groenne jungle.


Vores hytte i junglen

 Herfra havde vi en tur paa 3 dage i den vaade del af junglen ( med en luftfugtughed paa omkring de 100%, og en temperatur paa 35 grader) de kalder Pampasen, hvor hovedattraktionen var at se dyrelivet. Turen var helt fantastisk - vi sejlede i longtail boat paa floderne igennem den taette jungle, hvorfra vi saa paa bla. aber, krokodiller, pink delfiner, papegoejer og en masse andre fugle. Vi boede i en lille lejr langt ind junglen i huse bygget paa paele med direkte udsigt til slanger og krokodiller der svoemmede under gulvbraedderne og aber der legede paa taget - stor oplevelse! Turen inkluderede ogsaa en "naerdoeds" oplevelse da vi endte midt i en voldsom thunderstorm med lyn og torden og mere regn end vi nogensinde havde oplevet foer..himmel og hav stod bogstavligt talt i et og efter nogle timers regn var vandstanden tydeligvis steget kraftigt og vores bekymring ligesaa og isaer Pernille var meget bekymret for at Anaconda slanger skulle komme op igennem spraekkerne i gulvbraedderne og at huset skulle blive skyllet vaek. At alt dette foregik om natten som er helt sort i junglen gjorde ikke bekymringerne mindre.. Regnen larmede saa meget at man maatte raabe til hinanden selvom man laa lige ved siden af hinanden i sengen. Vi overlevede regnen, for derefter at moede junglens helt store draeber: malaria myggen! Efter en nattetur rundt i junglen for at kigge paa krokodiller, talte vi mindst 40 stik paa ryggen af Jakob!..de smaa sataner stak igennem toejet.. nedtur!

Efter den fantastiske og meget vaade tur, floej vi tilbage til La Paz.

Camino Del Muerte


I fuld kampuniform

 Naeste dag i La Paz havde vi booket vores cykeltur ned af verdens farligste vej - Camino Del Muerte..uha uha og drama! Turen startede i ca. 5000 meters hoejde i omkring 0 grader og taage og sluttede i 1000 meters hoejde i 30 grader i junglen. Vi fik udleveret fuldt udstyr med hjelm, handsker, googles, albue- og knaebeskyttere og heldragt. Det skulle tage de vaerste smaa styrt undervejs saa laenge man ikke tog turen ud overkanten med drop paa op til 500 meter! Alle overlevede turen og billederne taler for sig selv - fantastiske dramatiske udsigter og pga. regntiden var vejen nogle steder overskyllet af vandfald og smaa vandloeb som var en ekstra udfordring paa turen, og man var glad for at udstyret var regntaet.

Bedst som vi troede at vi havde overlevet turen koerte vores guider os tilbage til La Paz via samme vej som vi var koert ned. Turen i en gammel smadret minibus var vaesentligt mere skraemmende end turen ned paa cykel!

Timeout paa vejen ned



<>

<>

 

Vandfald paa vejen

 

 Da vi kom tilbage til La Paz tog vi en natbus til Potosi samme aften.

Toppen af verden og salmonella 2. del


Pernille paa arebejde i minen

 Efter 11 timer i en virkelig daarlig bus ( uden toilet, aircondition, benplads eller andre ting der goer livet nemmere ) paa ekstremt daarlige veje - minde mere om offroad end egentlig vej - ankom vi til Potosi, verdens hoejst beliggende by i 4060 meters hoejde. I Potosi fandt spanierne en af verdens stoerste forekomster af soelv og byen sponsorerede hele Spaniens nationale budgter i flere hundrede aar, indtil minerne var udtoemte for soelv og smaa 8 millioner slaver var gaaet til i forloebet. Byen ligger smukt omringet af golde bjergtoppe i alle regnbuens farver. Byens helt store attraktion er minerne som stadig bruges aktivt af op imod 15.000 lokale minearbejdere under kummerlige forhold. Som turist kan man besoege dele af minerne for at faa en fornemmelse af hvilker helvede stakklerne arbejder under. Samtidig kan man sponsorere dem med lidt 90% sprit, dynamit og cigaretter som man koeber paa det lokale marked foer man gaar ned i minerne..en farlig cocktail.



Lodret smal mineskakt

 Det vidste sig at teorien om at langt de fleste resturanter i Bolivia tilbedreder maden paa lokumsbraettet desvaerre holdt stik, da Jakob endnu engang gik i braedderne med voldsom feber og alle de andre herlige sideeffekter af endnu en salmonella forgiftning -  2 paa 2 uger, personlig rekord! Derfor maatte Pernille tage turen ned i minerne alene, mens Jakob klyngede sig til kummen hjemme paa vores hostal. Det var taet paa at vaere det mest ubehaglige hun havde oplevet. I en gruppe af 6 mand plus en guide blev man foert hele 60 meter ned under jorden igennem moerke smalle tunneler som til tider var saa snaevre at man skulle kravle paa alle fire. Luften var tung af stoev og jo laengere du kom ned i minen jo varmere blev det - optil 40 grader. Paa nederste og varmeste niveau talte vi med en 17 aarig fyr der havde arbejdet i minen i 4 aar sammen med sin onkel paa 39 som havde 28 aar i minerne bag sig - de arbejder op mod 12 timer om dagen og lever af cocablade og finsprit. Det er ikke svaert at forstaa at doedligeheden blandt arbejderne er hoej, da luften er fyldt med asbest stoev og masser af andre skadelige partikler.

Efter 4 lange dage i Potosi hvor Jakob laa i sengen/lokummet/det lokale hospital og Pernille forgaeves proevede at komme paa nettet som konstant var nede ( ligesom i resten af landet) gik turen videre sydpaa til Tupiza.

Butch Cassidy & The Sundance Kid & hest i oerkenen

Faber paa hesteryg

Med en 8 timers bustur i bagagen ankom vi til oerkenbyen Tupiza kl 03.30 om morgenen. Lettere moerbanket og traette efter moedet med uasfalterede veje i Bolivia, fandt vi et hotel i det lidt for dyere ende. Vi var kommet lidt ned i hoejden, da Tupiza ligger i smaa 2900 meters hojede midt i den roede oerken der minder utroligt meget om outbacken i Australien. Tupiza er byen hvor Butch Cassidy & The Sundance Kid moedte deres endeligt, saa hvad kunne vaere mere passende end at vi tog en tur ud i det golde oerken landskab baade paa skodcykler og paa hesteryg.
I samme by bookede vi vores 4 dages tur til en af landets stoerste attraktioen: saltsletterne og de omkringliggende golde sletter og vulkanlandskaber.

Salar de Uyuni, groenne laguner, pink flamingoer og et loest baghjul

Lamaer og vulkan

De fire dage skulle tilbringes i en Toyota Landcruiser sammen med vores chauffoer, vores kok og to piger fra Australien. Heldigvis var alle bilen rigtigt soede, ret heldigt da vi tilbragte omkring 10 timer om dagen i bilen. De fire dage gik med at koere rundt til helt fantastiske naturfaenomerne, vulkaner, laguner i alle taenkelige farver, oerkner, geysere, spektakulaere bjergformationer og sparsomt dyreliv. Vi overnattede paa meget simple hostals midt i den storslaaede natur. Ingen stroem, rindende vand eller varme. Landskabet aendrede sig hele tiden, og man blev konstant overrasket over det naeste sight. Hele turen foregaar i mellem 3500 - 5200 meters hoejde, saa man kan virkelig tale om at koere rundt paa verdens tag..der kan ikke vaere mange andre billister i den hoejde andre steder i verden..:0)

Bilen eks. baghjul!

Turen forloeb ganske planmaessigt indtil vi pludselig tabte vores venstre baghjul..midt paa en grusvej med 60 lm/t! Bilen skred ud til venstre og ramte en stor sten i vejkanten, hvorefter vi floej et par meter indtil bilen fik ploejet sig ned i jorden og stod stille! I de par sekunder det hele stod paa floej alting rundt inde i bilen inkl. samtlige passagere ( bilen havde ingen seler), al vores mad ( bla. 100 aeg), brandslukker, tasker og hvad der ellers laa loest. Helt mirakuloest var alle uskadte og kun lidt chokerede. Vores stakkles chauffoer maatte burge de neaste par timer paa at reparerer bilen saa vi kunne komme videre i programmet. Den ene side af bilen var blevet vredet skaev af uheldet, og havde det vaeret hjemme i DK var bilen roeget til skrot. Vores chauaffoer viste sig dog heldigvis at vaere den aegte Macguyer der kunne fikse bilen med en donkraft, hammer, staaltraad og en skruetreakker.. bogstavligt talt.. det var det han ordnede bilen med!! Imens rendte vi andre rundt og samlede diverese dele af bilen der var faldet af undervejs..det hele kan jo bruges igen i Bolivia! :0) Da bilen paa mirakuloes vis kunne koere igen trillede vi stille og roligt hen til naeste sight hvor slappede af og plejede de blaa maerker i de varme kilder med en helt fantastisk udsigt.

Kaos i bilen efter crash

Alt i alt var turen endnu et hoejdepunkt paa vores rejse og vi var meget maette paa oplevelser, da vi var faerdige og ankom til byen Uyuni. Billederne siger mere end ord..selvom billederne ikke er halvt saa gode som at vaere der selv! Fra Uyuni tog vi nattoget til Villazon for at krydse graensen mellem Bolivia og Argentina.

Oerken vejen

Tricks i hoejderne

Laguna Verde

Varme kilder i 5000 meters hoejde

Herlig geyser duft

Argentina: vin, koed og civilisation!
Graenseovergangen var det saedvanlige sydamerikanske kaos med koer paa flere timer for at faa et simpelt stempel ud af landet. Da vi endelig var kommet ind i Argentina var forskellen fra Bolivia tydelig. Folk koerte rundt i almindelige vestlige biler og ikke de saedvanlige smadrekasser, vi har koert rundt i de sidste tre uger. Busserne i Argentina er ogsaa et voldsomt step up, med baade toilet og mad servering ( inkl. vin!!). Herfra gik vores allerede lange tur videre til Salta som er den foerste stoerre by i nord Argentina. At ankomme til Salta var en meget syret oplevelse, efter tre uger i fantastiske flotte men fattige Bolivia. I Salta er det naesten som  at vaere i syd Spanien - her er masser af butikker, indkoebsgader groenne pladser og meget vestligt udseende indbyggere..og toiletpapir og traek og slip toiletter - luksus!! Og vi behoever ikke laengere at leve af vegatarpizza og Twix!! Det hele er dog ikke fryd og gammen, fordi vi trods alt kun klarede at vaere i landet mere end et par timer foer vi fik stjaalet vores pung med nyvekslede Pesos..super!

Efter et par dage med masser af koed, vin og afslapning sammen med andre rejsende fra vores hostal, foeler vi os nu optanket og klar til nye eventyrer. I aften tager vi natbussen til Cordoba, Argentinas naest stoerste by, og ser hvad byen har at byde paa...masser af universiteter og tangobarer..saa mon ikke der ryger en enkelt flaske Malbec indbords..har ogsaa hoert at det er her Fernet Branca kommer fra, saa det er Jakob ikke helt tryg ved...

Masser af hygge til jer allesammen i det danske foraar!

Penelope & Lionel Messi