lørdag den 14. maj 2011

Paradise Hotel - Rio Baby!

Oy oy Dinamarca!

Saa er det sidste melding fra de varme lande...:0(
Den virkelige verden ligger lige rundt om hjoernet saa det er paa tide at evaluere de sidste 3 maanders eventyr her paa den anden side af aekvator. Det har vaeret 3 fantastiske maaneder og vi er begge enige om at vi langt fra er klar til at tage hjem endnu..men medmindre der ligger en glemt lotto gevinst med vores navn paa er det jo nok desvaerre ikke helt realistisk. Det kan koges ned til at vi glaeder os til at se jer allesammen igen, men vi glaeder os ikke til at komme hjem.

Men, men, men naar det saa er sagt saa har vi jo stadig lidt eventyr tilbage at fortaelle om. Vi slap jer sidste gang i Sao Paulo hvor vi var paa vej ud af doeren til den lille paradis oe Ilha Grande...

Efter at have oplevet den hektiske og travle metropol Sao Paulo med dens 19 millioner indbyggere, og masser af spaendende arkitektur, hoppede vi paa vores sidste laengere bustur til Angra Dos Reis og hvorfra man tager en baad ud til selve oeen. Vi ankom til den lille faergeby klokken 5 om morgenen, temmeligt raedbraekket efter 8 timer i natbus uden soevn og havde regnet med at vi skulle vente til kl. 16 for at kunne tage en faerge til Ilha Grande. Heldigvis saa vi et skilt med en afgang allerede kl. 8 - saa det blev ikke mere end 3 timers venten i super skod busterminalen.

Paradisoeen Ilha Grande
Ilha Grande er en oe der ligger 150 km syd for Rio De Janerio med ca. 110 forskellige strande som pga. junglen, bjergene og det uvejsomme terraen for det meste kun kan naas via baad, og kun har en hovedby Abraao. Paa oeen er der ingen biler ( udover skralde traktoren og en lastbil der var ny i starten af 2. verdenskrig) og stemningen er derfor meget afslappet. Vi tjekkede ind paa et vildt leakkert hotel, og fandt ud af at vi var de eneste paa hele hotellet pga. lavseassonen. Standarden var langt over hvad vi var vant til, og koeleskabet paa vaerleset blev med det samme lavet om til en velekviperet minibar! Pernille fik sin lyst til mango og al anden frugt styret ved morgenbordet, som uden sammenligning var et af de bedste vi har haft paa vores tur.

Dagene blev brugt paa saa lidt som muligt, selvom vi dog fik oedelagt planen et par dage hvor vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Og naar der er daarligt vejr er der INTET at lave paa oeen, saa der blev powerlaest boeger og blev traenet til verdensmesterskabet i kabalelaegning. Heldigvis var de kaere oeboere ganske ferme til at lave Caipirinha, saa dagene blev ikke alt for lange.

Naar solen skinnede, som trods alt var langt de fleste dage, tog vi med baad ud til de forskellige strande, snorkelde i de turkise vand, solede paa deakket og drak flere Caipirinhas..verdensklasse! Som vi plejer at sige taler billederene jo for sig selv:


Afslapning paa stranden med national drikken
Badeliv

Boatcruise

Hammock time paa hotellet

Mere boatcruise

Paa vej hjem fra Bambubar - som er ejet af Ole fra Noerrebro!

Boatcruise - med uheldig hval i baggrunden, da der opholdt sig fornemme eksemplarer paa baaden af hvordan plastikkirurgi kan optimerer det kvindelige brystparti...

Gleager og dansk lyshaaret pige


Regnvejr - kabele nr. 104 gik endelig op

Da vi havde faaet oekuller og leverskade efter for mange Caipirinhas satte vi kursen mod:

Paradisbyen Rio De Janerio
Rio de Janeiro ligger helt utroligt smukt ud til kysten omgivet af jungle og bjerge hvor byens pulserende liv bugter sig omkring strandene og graenser op til de velkendte Favelaer (byens slumkvarterer) som vokser op af bjergsiderne. Det er tydeligt at se skellet mellem rig og fattig.  

Vi havde booket et hotel i Ipanema, som Pernille havde faaet anbefalet af nogle af hendes venner, som havde boet der paa studietur med arkitekskolen. Det er Antonio Carloc Jobims gamle hus, den ene halvdel af duoen som skrev ´the girl from Ipanema´. Et rigtig hyggeligt sted med en god bar og swimmingpool, som var er skoent, naar det er 28 grader varmt. Det ligger tre blokke fra stranden, saa en meget bedre placering kan man naasten ikke oenske sig, med mindre at man gider betale 3000 kr per nat og have udsigt til havet. Dagene er gaaet med at gaa tur langs stranden, kigge paa de frygtloese surferdudes der kastede sig rundt i aarets stoerste boelger, ligge paa stranden omringet af haabloest veltraenede mennekset ( heldigvis MK) og foele sig som 100 % blegfed turist.
Ipanema beach ved post 9..
Sporvognen til Santa Teresa

Escalarde Lapa

For at komme lidt vaek fra Speedos og miniature bikinier tog vi en guided tur til byens stoerste Favela Rochina. Turen starter med at man bliver koert til toppen af Favalen bag paa hver sin motorcykel, en i sig selv skraemmende nok oplevelse, da gaderne er stejle, smalle og chauffoeren frygtloes. Herfra gaar man ned igennem slumbyens meget smalle gader der snor sig imellem husene der er bygget i flere lag ovenpaa hinanden i tilfaeldig raekkefoelge. Vi havde en super dygtig kvindelig guide der gjorde sit bedste for at tage toppen af folks nervoesitet. Hun fortalte hvordan livet i Favelaen foregik, og om hvordan langt de fleste af beboerne bare er almindelig mennesker der foersoeger at have en almindelige hverdag.

Kvarteret er dog styret med haard haand af de narkogangstere der lever horjt paa at saelge stoffer. Dette ses tydeligt naar man gaar igennem kvarteret og vi moedte flere svaert bevaebnede drugmanagers, som narko soldaterne kaldes, som soerger for at ingen uoenskede kommer i Favelaen. De her fyre staar paa aaben gade med AK47 og andre automat vaaben og proever paa ingen maade at skjule at det er dem der bestemmer. Fra favelaen bliver der distribueret 20 tons (!!) stoffer hver maaned..det er RIGTIGT mange penge. En skraemmende oplevelse, men vi vidste at vi var fredet da vi var paa tur sammen med vores guide..alt var ok, saa laenge man ikke tog billeder af de forkerte folk. Favelaen baere ogsaa tydeligt praeg af kampene mellem politiet og narko handlere og man ser skudhuller i rigtigt mange af bygningerne.
Rochina - Rios stoerste favela med 300.000 indbyggere der graenser op til Rios dyreste kvarter


De smalle beskidte gader i favelaen


Idag har temaet vaeret at se Rio fra oven og dette blev gjort med Hang Gliding fra morgenstunden. Det var en helt fantastisk oplevelse at kaste sig udover kanten i 580 meters hoejde og svaeve henover byen og tilsidst lande paa stranden. Sol fra en skyfri himmel gjorde at man kunne se hele byen og de omkringliggende strande. Efter at vi havde faaet pulsen ned igen tog vi op til Cocuvado for at se Christus Redentor som er byens varetegn. Den store Kristus figur staar paa toppen af et 781 meter hoejt bjerg og holder haanden over byen. Udsigten fra toppen er intet mindre end fantastisk!
Point of takeoff - 581 meter over havet

Loebet til takeoff traenes med piloten Pedro

Mongolerne ifoert sikkerhedsudstyr..

Sikkert nede efter landing paa stranden
Kristeligt airtime

Rio og Sugarloaf for vores foedder

Som en ekstra bonus har vi haft mulighed for at moede en fjern del af Jakobs familie, som emmigerede til Brasilien i 1870erne. Vi havde kommunikeret med gran gran gran kusinen Georgia Bartholdy undervejs via Facebook og havde aftalt at moedes naar vi kom til Rio. Vi blev modtaget med aabne arme af familien og straks inviteret ind i deres hjem hvor vi blev behandlet som konger. Vi havde en super spaenende dag i Niteroi, der ligger lige uden for Rio med udsigt over hele byen, hvor der blev snakket stamtraeer og udvekslet kulturelle forskelle og ligheder.

Turen gik ogsaa til det gamle Bartholdy palae det havde vaeret i familiens eje i flere generationer, men idag er ejet af borgmesteren i Niterio og idag bruges til kunst udstillinger. Skal lige love for at Bartholdy´erne boede statligt da de kom til landet! Det har virkeligt vaeret en stor oplevelse at blive modtaget paa saadan en maade og virkelig foele sig velkommen, af en del af familien man aldrig har moedt. Der er allerede lagt planer for naeste besoeg i Rio og Danmark!
Billeder af lyshaarede niecer vaekker stor begejstring

Familien Bartholdy (og en Faber)
Jakob og grankusinerne foran det gamle Bartholdy palae

Nye eventyr
Vi sidder nu og har smaa tre dage tilbage af vores helt fantastiske tur og vi kan kun blive en smule melankolske, naar vi taenker paa, hvor mange fede oplevelser vi har haft:

Vi har gaaet paa verdens tag, set vulkaner med sne paa toppen, spist hamster, vaeret dybt inde i Amazonjunglen, set to af verdens vidundere, sandboardet i oerkenen, vaeret doeden naer i trafikuheld, haft salmonella, gaaet paa kanten af aktive geysere, oplevet utrolig fattigdom men stor gaestfrihed, faaet flere myggestik end man skulle tro var menneskelligt muligt, besteget stejle bjergpas, vaeret dybt nede i miner, drukket nogle af de bedste vine i verden, sovet i ufatteligt daarlige senge, festet paa kontinentets hedeste klubber, laert at gaar man i byen gemmes kreditkortet i BHen og kontanter i skoen, siddet mere end 12 hele dage i busser, set himlen spejle sig i saltsletterne, spist utrolige maengder godt koed, faaet nye venner fra alle hjoerner af kloden og meget, meget, meget mere...og alt dette paa bare 90 dage..det er naesten ikke til at fatte!

Tusind tak til alle jer, der har haft lyst til at foelge med paa vores tur. Det har vaeret sjovt at skrive bloggen og en rigtig god maade at holde rejsedagbog  paa. Og super dejligt at faa jeres kommentarer med paa vejen.

Nu venter nye eventyr paa os hjemme i lille Danmark hvor vi jo begge kommer tilbage til..mjaa..vi ved ikke hvad vi kommer tilbage til..vi skal til at laegge nye planer...

Vi ses lige om lidt i DK!

Penelope & Gleager


Penelope og caipirinha

Gleager og caipirinha

torsdag den 28. april 2011

Bonus vand

Hej igen,

En lille opfoelgning paa sidste indlaeg:
Vi tog som skrevet til den brasilianske side af Iguazu falls, hvorfra man havde et fantastisk overblik over  vandfaldene paa den argentinske side og saa endnu flere vandfald man ikke kunne se fra Argentina.

Billederne og videoen taler igen for sig selv.


Itaipu daemningen







Samme baadtur vi var paa hvor man kommer helt ind under vandfaldet!






Vi smutter fra Sao Paulo i aften efter et par hektiske arktiktur dage og skal ned og give den max beachtime pa Ilha Grande 150 km syd for Rio de Janerio..:0)
Hygge i den danske (naesten) sommer!

Ses folkens!

Penelope & Oscar Niemeyer

søndag den 24. april 2011

Carne, vino, tango, futbol, Dulce de leche og masser af vand!

Hola Dinamarca!

Saa er der igen nyt fra de varme lande, som dog desvaerre er blevet lidt koldere her paa det sidste..
Vi slap jer sidst i Salta, hvor vi var ankommet direkte fra saltsletterne i Bolivia til civilisationen i nord Argentina, som mest af alt mindede om at vaere i Sydspanien. En heftig kontrast til fattige Bolivia som ikke er blevet mindre siden vi ankom til hovedstaden Buenos Aires for en uges tid siden og nu sidder i Iguazu.
Vi starter et par tusind kilometer nord herfra...

Fra Salta tog vi busssen til universitetsbyen Cordoba, hvor vi hang ud i nogle dage og var ude at give den gas med de unge..og Jakob fik endelig klippet sit efterhaanden paent uregerelige haar - med hjaelp fra en tysk pige som tolk, fik vi nogenlunde instrueret frisoeren i ikke at fjerne det hele paa en gang.. Ud over det var dagene ganske stille og rolige og blev tilbragt paa vores hostels tagterrase med udsigt over byen, da vi stadig lige skulle samle kraefter efter vores Bolivia tur.

Camino del Vino
Herefter gik turen videre sydpaa i endnu en 12 timers bustur mod Mendoza..Argentinas vinhovedstad..yay!
Vores gaardhave i Mendoza
Mendoza ligger for foden af Andesbjergene, som graenser op til Chile og er omringet af masser af vinmarker og oliventraeer. Vi havde booket en super hyggeligt familiedrevet hostel i udkanten af byen, som havde en fantastisk hyggelig gaard med en pool og et laekkert udstyret koekken. Efter at vi er ankommet til Argentina er priserne paa alt blevet mere end 4 - 5 doblet, og derfor er vi blevet noedt til at finde vores indre kok frem igen efter to maaneder paa restauranter i Peru og Bolivia. Dog er vinen heldigvis svinebillig. En flaske god Malbec kan koebes for blot 15 dk kroner. Men det er faktisk ganske hyggeligt at lave mad igen, og man moeder en masse folk der bor paa samme sted som man deler rejseerfaringer med ..og derfra er der ikke langt til et par flasker vin og lange snakke i hostellets bar..det har vi faaet mange gode aftener til at gaa med, og man faar kun lyst til at se endnu flere fede steder rundt om i verden.

Den absolut vigtigste aktivitet i Mendoza er naturligvis at smage alle de lokale druer. Da vi jo som danskere er meget rutineret i at koere hjem paa cykel i en stor brandert, valgte vi naturligvis tilbuddet om at cykle rundt til de forskellige vingaarde. Cyklerne lejede vi hos Mr. Hugo som passende startede dagen ( kl. 10.00!) med at servere gratis vin foer vi overhovedet havde set vores cykel..herligt! Herfra gik turen ud i det lokale landskab med masser af vinmarker og olivientraer. I loebet af dagen naaede vi at besoegte 4 forskellige vingaarde der alle boed paa vinsmagning og rundvisning. Undervejs moedte vi en masse andre backpackere der ogsaa havde taget chancen paa en cykel. Jo laengere hen i dagens program vi kom, jo dybere blev samtalerne sjovt nok.

Vi laerte at vin smagning her ikke kun drejer sig om en lille smagsproeve, men hver vin blev serveret som et fuldt glas..og vi kom igennem 23 forskellige vine i loebet af dagen.. - Malbec, Syrah, Cabernet Sauvignon, Tempranillo og Chardonnay var blandt dagens mange buzzwords. Dagen endte tilbage hos Mr Hugo som gavmildt serverede mere gratis vin til alle de nu stive turister. De vaerst ramte blev eskorteret tilbage til Mr. Hugo af politiet, for at sikre at alle kom hjem i god behold..:0) Efter endnu et par liter vin bevaegede vi os hjem til en solid omgang toemmermaend dagen efter.
Dagens foerste vinsmagning - civiliseret!


Jernhesten fra Mr Hugo

Tredje vinsmagning - skaal!

Mmmm...Malbec

Omkring fjerde vinsmagning...next stop Mr. Hugo

Chile, toemmermaend og forkert paaklaedning
Naeste dag startede alt for tidligt kl. 07.30 med en heldagstur op i bjergene mod Chile. Begge var temmelig haardt ramt af gaardsdagens kulturelle vinudflugt, saa humoeret var ikke i top, da minibussen forlod vores hostel..og vi vidste at vi ikke ville vaere tilbage foer om 12 timer!. Efter et par timer havde de vaerste smerter langt sig, hvorefter turen gik op af en bjergvej med 365 sving igennem et bjergpas..effekten paa Pernilles i forvejen pressede tilstand var ikke saa heldig. Men dog ikke saa galt at der ikke blev sat pris paa de fantastiske scenerier med groenne  og til tider naesten efteraarsfarvede bjergsider, som efter passet aendrede totalt karakter og farverne var nu i den roed-brunlige skala. Og de mindede pludselig om oerkenlandskabet som vi havde set i Sydbolivia.

Turen forsatte igennem dale der ligesaa godt kunne have vaeret Grand Canyon eller outbacken i Australien. Paa vejen koerte vi syret nok igennem et skisportssted. Dagen hoejdepunkt, bogstaveligt talt, var et fredsmonument placeret direkte paa gransen mellem Argentina og Chile i 4200 meters hoejde. Hvad vi ikke lige havde kalkuleret med da vi stod op om morgen, i lettere omtaaget tilstand, var at turen ville tage os saa hoejt op at der faktisk laa sne paa toppen af bjerget. Meget koldt hvis man kun er ifoert flipflops og shorts, da det jo helt sikkert ville vaere varmt - flot!
365 sving..

Paa vej mod Chile

Rigtigt vejr...forkert paaklaedning

Jakob ifoert skitoej..



Mendoza er ogsaa et mekka for outdoor mega ekstrem aktiviteter, saa naeste dag blev brugt paa en rafting tur ned af Rio Mendoza. Selv med fuldt udstyr viste floden sig at vaere meget kold - kun 8 grader, da vandet er smeltevand fra bjergene. Saa det gjaldt om ikke at falde i, hvilket lykkedes for os begge - dog var der en enkelt fra baaden der ikke var saa heldig. Vi blev dog alligevel gennembloedte og kolde af de mange vilde rapids!




Samme aften hoppede vi ombord paa en luksusbus med kurs direkte imod:

Buenos Aires
Med maven fyldt med tre retters menu, vin og champagne ankom vi til hovedstaden. Vi var knapt kommet ud af busterminalen foer vi gik ind i en sky af taaregas..kl 8.00 om morgen! Der var politi i kampuniform paa hvert et gadehjoerne, da der aabenbart havde vaeret demonstration samme morgen. Vi maatte derfor holde os for mund og naese da vi listede os igennem maengden. Men dette er aabenbart ikke et fremmed syn i byen, da der er naermest dagligt er demonstration for hvad som helst, hvor som helst. De er dog generelt ganske fredsommelige. Her havde vi ogsaa vores foerste moede med en undergrundsbane i Sydamerika med alt hvad dertil foelger - saa det kostede endnu en pung inkl. Pesos..nr. 2 siden vi ankom til landet. Dumme turister!

Vi tjekkede paa vores hostel i San Telmo, som er et af de mest charmerede omraader af byen fyldt med barer, restauranter, antikvitets butikker, designer shops, smaa hyggelige pladser og historiske bygninger. Vi havde faaet anbefalet vores hostel af to Columbianske venner, og det levede helt op til forventningerne. Personalet var super soede og der var en helt fantastisk tagterasse med bar, grill og udsigt over byen. Her paa toppen af byen moedte vi en masse spaendende folk og fik spist asado og drukket vino:-)
International menningsudveksling..

Afslapning i solen paa tagterassen

For at faa det bedste overblik over byen og alle de forskellige bydele, tog vi to dage paa lejede cykler og kom rundt i de meste af byen. En super god maade at se byen paa saa laenge man ikke bliver skraemt af voldsomme trafik. Cykelstier er ikke det de goer sig mest i, men vi kom dog helskinnet igennem de to dage. Byen bestaar af nogle meget forskellige kvartere, fra det farverige arbejderkvarter La Boca ( hvor man ikke skal faerdes efter moerkets frembrud) til de meget dyre kvarteret Recoletta og Palermo med upscale shopping, gourmet restauranter og jetset natklubber.
Arkitektur...

Farverige La Boca

Skoen park i Palermo

Tango i gaden

Marked i San Telmo

Boca Juniors vs. Tigre
Man finder hurtigt ud af at fodbold betyder alt i Argentina, og det er kommer endnu mere til udtryk i Buenos Aires hvor folk enten er gloedende tilhaenger af Boca Juniors eller River Plate..svarer vel lidt til FCK vs. Broendby - bare endnu mere heftigt. Vi fandt ud af at det var muligt at faa billetter til dagens kamp igennem et bureau, da det ikke er tilraadeligt at tage til La Boca alene for at se kampen. Det var helt sikkert en oplevelse vi ikke ville gaa glip af! Vi blev hentet paa vores hostel og koerte i en samlet gruppe ud til kampen. Vi blev instrueret i at holde os taet sammen, da vi helst ikke skulle komme i kontakt med de lokale fans - meget syret oplevelse. Vores billetter til kampen blev koebt uden for stadion hos lederen af La Bocas hooligians - helt sikkert en god lille side forretning - hver af os fik udleveret et aarskort med et lokal navn paa, som vi brugte for at komme ind paa stadion. Vi hed i dagens anledning David Bianchi og Joaquin Peralta..:0)

Stemming paa stadion var helt elektrisk og de to fan gruper gav den fuld gas med trommer og slagsange, og svinede hinanden til nonstop hele kampen. Selvom vi ikke kan snakke sproget flydende, var der ingen tvivl om hvad der blev raabt - generelt blev der sagt en del om folks moedre og "puta" var et gennemgaaende tema! Kampen var intens og meget taet og slut scoren blev 3 - 3.
Paa vej til kamp - ifoert den rigtige troeje

Maradonas gamle hjemmebane

De sidste par dage af vores ophold i Buenos Aires flyttede vi fra San Telmo til Palermo Soho for at opleve en anden del af byen. Her stod den paa shopping, clubbing og tango. Det resulterede i nogle gode dag med lettere toemmermaend hvor vi shoppede rundt i de mange laekre butikker og fik spist nogle store boeffer med dertil hoerende vino..:0) Den sidste aften var vi til tango show som er af de helt store attraktioner i byen. Det var et fantastisk show med flotte kjoler og kvinder der blev  kastet rundt paa scenen.
Alt i alt var Buenos Aires en super fed by som havde alt at byde paa og vi var begge enige om at vi sagtens kunne flytte hertil en dag.
Tango show

Stive turister paa clubbing i Palermo

Koedpause med Sushikutteren

Koed som det SKAL serveres!
Ikke mere sushi!


Alt i mens vi hyggede os i Buenos Aires sneg paaske sig pludselig ind paa os! Naar man rejser har man jo lidt en tendens til at glemme hvilke dag det er, og om det er weekend eller ej osv. Det resulterede i at vi fuldstaendig havde overset at vi var gaaet ind i paaske ugen, som hernede er en af de stoerste ferie uger paa aaret. Det betyder at alt transport og accommodation er fuldt booket lang tid i forvejen! Vi havde planlagt at tage til Iguazu vandfaldene paa graensen mellem Brasillien, Argentina og Paraguay i torsdags, som muligvis er DEN mest travle rejsedag i paasken. Alle busser ( som saa ogsaa lige tager 21 timer) var fuldt booket, men til alt held fik vi booket de to sidste saeder paa et Aerolineas Argentina fly til Iguazu..som kostede kassen! Mest fordi at du som turist skal betale dobbelt pris for billetten - tak for den.

Udover det var alle hostels i Iguazu selvfoelgelig  ogsaa booket - men vi var "heldige" at finde byens eneste ledige hostel, som desvaerre viste sig at vaere byens vaerste..men tilgengaeld er det det dyreste vi har boet paa indtil videre..og man skulle som minimum booke tre naetter..hurra! Men trods alt dette, og totalt paaske kaos i BA lufthavn, er vi rent faktisk ankommet til Iguazu.

Iguazu falls
Iguaza falls ligger i junglen mellem Brasillien, Argentina og Paraguay. Omraadet bestaar af 275 vandfald paa mellem 60 og 82 meter i hoejden og breder sig over 2,7 kilometer - det naestbredeste i verden. Det er det vandfald som efter Niagra falls hvor der loeber den stoerste vand igennem aarligt.  Dampskyerne rejser sig hele 30 meter op fra hvor vandfaldene rammer overfladen i bunden af Devil´s Throat, det mest imponerende af de mange vandfald. Omraadet er intet mindre end fantastisk imponerende! Billederne taler for sig selv, men det er helt umuligt at videregive oplevelsen af vandfaldene, naar man staar helt taet paa eller som vi ogsaa gjorde sejlede ind under dem i baad... vi var blevet advaret om at man blev vaad, men det viste sig at vaere som at blive spulet med en hoejtryksspuler og resultatet var fuldstaendig GENNEMBLOEDT!!! Heldigvis toerede solen os hurtigt og vi havde en uforglemmelig dag i nationalparken:-)





En ting som var sjov at opservere var hvordan de lokale slaebte rundt paa op til flere liters termokander med kogende vand til deres Mate. Mate er den argentinske nationaldrik som de lokale drikker paa alle tider af dagen. Den drikkes af en lille kop som findes i tusindvis af forskellige modeller, alt fra den simple version i trae til den lirede version i leopard laeder og det der er vaerre. Mate er en blanding af urter og kunne minde om groen te bare i en meget staerkere blanding. Den drikkes gennem et sugeroer med filter i bunden, og saa deler du den ellers med alle dine venner.

Det sjove ved det her show er at mange/alle slaeber rundt paa en termokande med kogende vand, i alt fra 0,5 L til 3 L(!!), og med foelgende kop og drikke det i metroen, i parken, i bilen og sidst men ikke mindste slaeber grejet rundt i en nationalpark hele dagen..fordi de magter ikke at undvaerre deres Mate en hel dag. Det vil svare til at vi hjemme i DK ikke kunne gaa udenfor en doer uden en termokande med Blaa Cirkel kaffe..hvilket selvfoelgelig er tilfaeldet for nogen..:0) 

Vandfaldene skal opleves fra baade Argentina og Brasillien, saa vi tager en tur til den brasilianske side i morgen og i samme omgang tager vi et smut til Paraguay for at se verdens naeststoerste daemning Itaipu. Planen var egentlig at goere det idag, men vi er blevet tacklet af en solid omgang torden og troperegn - saa ingen udflugt idag. Vi ville ogsaa gerne have vaeret afsted til Sao Paolo hertil aften eller imorgen, men igen er vil blevet forhindret af en fyr der blev korsfaestet for nogle aar siden. Saa alle pladser var naturligvis udsolgt, og vi kommer ikke afsted foer paa mandag - endnu en hurtig bustur paa 20 timer.

Til sidst vil vi lige sige tusind tak for alle de mange dejlige tilbagemedlinger, som har vaeret paa vores blog. Dem nyder vi meget. Det er skoent at i gider at laese om vores tur. Og rigtig god paaske:-)

Penelope & Juan Román Riquelme