Paradise Hotel - Rio Baby!

Oy oy Dinamarca!

Saa er det sidste melding fra de varme lande...:0(
Den virkelige verden ligger lige rundt om hjoernet saa det er paa tide at evaluere de sidste 3 maanders eventyr her paa den anden side af aekvator. Det har vaeret 3 fantastiske maaneder og vi er begge enige om at vi langt fra er klar til at tage hjem endnu..men medmindre der ligger en glemt lotto gevinst med vores navn paa er det jo nok desvaerre ikke helt realistisk. Det kan koges ned til at vi glaeder os til at se jer allesammen igen, men vi glaeder os ikke til at komme hjem.

Men, men, men naar det saa er sagt saa har vi jo stadig lidt eventyr tilbage at fortaelle om. Vi slap jer sidste gang i Sao Paulo hvor vi var paa vej ud af doeren til den lille paradis oe Ilha Grande...

Efter at have oplevet den hektiske og travle metropol Sao Paulo med dens 19 millioner indbyggere, og masser af spaendende arkitektur, hoppede vi paa vores sidste laengere bustur til Angra Dos Reis og hvorfra man tager en baad ud til selve oeen. Vi ankom til den lille faergeby klokken 5 om morgenen, temmeligt raedbraekket efter 8 timer i natbus uden soevn og havde regnet med at vi skulle vente til kl. 16 for at kunne tage en faerge til Ilha Grande. Heldigvis saa vi et skilt med en afgang allerede kl. 8 - saa det blev ikke mere end 3 timers venten i super skod busterminalen.

Paradisoeen Ilha Grande
Ilha Grande er en oe der ligger 150 km syd for Rio De Janerio med ca. 110 forskellige strande som pga. junglen, bjergene og det uvejsomme terraen for det meste kun kan naas via baad, og kun har en hovedby Abraao. Paa oeen er der ingen biler ( udover skralde traktoren og en lastbil der var ny i starten af 2. verdenskrig) og stemningen er derfor meget afslappet. Vi tjekkede ind paa et vildt leakkert hotel, og fandt ud af at vi var de eneste paa hele hotellet pga. lavseassonen. Standarden var langt over hvad vi var vant til, og koeleskabet paa vaerleset blev med det samme lavet om til en velekviperet minibar! Pernille fik sin lyst til mango og al anden frugt styret ved morgenbordet, som uden sammenligning var et af de bedste vi har haft paa vores tur.

Dagene blev brugt paa saa lidt som muligt, selvom vi dog fik oedelagt planen et par dage hvor vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Og naar der er daarligt vejr er der INTET at lave paa oeen, saa der blev powerlaest boeger og blev traenet til verdensmesterskabet i kabalelaegning. Heldigvis var de kaere oeboere ganske ferme til at lave Caipirinha, saa dagene blev ikke alt for lange.

Naar solen skinnede, som trods alt var langt de fleste dage, tog vi med baad ud til de forskellige strande, snorkelde i de turkise vand, solede paa deakket og drak flere Caipirinhas..verdensklasse! Som vi plejer at sige taler billederene jo for sig selv:

Afslapning paa stranden med national drikken

Badeliv

Boatcruise

Hammock time paa hotellet

Mere boatcruise

Paa vej hjem fra Bambubar - som er ejet af Ole fra Noerrebro!

Boatcruise - med uheldig hval i baggrunden, da der opholdt sig fornemme eksemplarer paa baaden af hvordan plastikkirurgi kan optimerer det kvindelige brystparti...

Gleager og dansk lyshaaret pige

Regnvejr - kabele nr. 104 gik endelig op

Da vi havde faaet oekuller og leverskade efter for mange Caipirinhas satte vi kursen mod:

Paradisbyen Rio De Janerio
Rio de Janeiro ligger helt utroligt smukt ud til kysten omgivet af jungle og bjerge hvor byens pulserende liv bugter sig omkring strandene og graenser op til de velkendte Favelaer (byens slumkvarterer) som vokser op af bjergsiderne. Det er tydeligt at se skellet mellem rig og fattig.  

Vi havde booket et hotel i Ipanema, som Pernille havde faaet anbefalet af nogle af hendes venner, som havde boet der paa studietur med arkitekskolen. Det er Antonio Carloc Jobims gamle hus, den ene halvdel af duoen som skrev ´the girl from Ipanema´. Et rigtig hyggeligt sted med en god bar og swimmingpool, som var er skoent, naar det er 28 grader varmt. Det ligger tre blokke fra stranden, saa en meget bedre placering kan man naasten ikke oenske sig, med mindre at man gider betale 3000 kr per nat og have udsigt til havet. Dagene er gaaet med at gaa tur langs stranden, kigge paa de frygtloese surferdudes der kastede sig rundt i aarets stoerste boelger, ligge paa stranden omringet af haabloest veltraenede mennekset ( heldigvis MK) og foele sig som 100 % blegfed turist.

Ipanema beach ved post 9..

Sporvognen til Santa Teresa

Escalarde Lapa

For at komme lidt vaek fra Speedos og miniature bikinier tog vi en guided tur til byens stoerste Favela Rochina. Turen starter med at man bliver koert til toppen af Favalen bag paa hver sin motorcykel, en i sig selv skraemmende nok oplevelse, da gaderne er stejle, smalle og chauffoeren frygtloes. Herfra gaar man ned igennem slumbyens meget smalle gader der snor sig imellem husene der er bygget i flere lag ovenpaa hinanden i tilfaeldig raekkefoelge. Vi havde en super dygtig kvindelig guide der gjorde sit bedste for at tage toppen af folks nervoesitet. Hun fortalte hvordan livet i Favelaen foregik, og om hvordan langt de fleste af beboerne bare er almindelig mennesker der foersoeger at have en almindelige hverdag.

Kvarteret er dog styret med haard haand af de narkogangstere der lever horjt paa at saelge stoffer. Dette ses tydeligt naar man gaar igennem kvarteret og vi moedte flere svaert bevaebnede drugmanagers, som narko soldaterne kaldes, som soerger for at ingen uoenskede kommer i Favelaen. De her fyre staar paa aaben gade med AK47 og andre automat vaaben og proever paa ingen maade at skjule at det er dem der bestemmer. Fra favelaen bliver der distribueret 20 tons (!!) stoffer hver maaned..det er RIGTIGT mange penge. En skraemmende oplevelse, men vi vidste at vi var fredet da vi var paa tur sammen med vores guide..alt var ok, saa laenge man ikke tog billeder af de forkerte folk. Favelaen baere ogsaa tydeligt praeg af kampene mellem politiet og narko handlere og man ser skudhuller i rigtigt mange af bygningerne.

Rochina - Rios stoerste favela med 300.000 indbyggere der graenser op til Rios dyreste kvarter

De smalle beskidte gader i favelaen

Idag har temaet vaeret at se Rio fra oven og dette blev gjort med Hang Gliding fra morgenstunden. Det var en helt fantastisk oplevelse at kaste sig udover kanten i 580 meters hoejde og svaeve henover byen og tilsidst lande paa stranden. Sol fra en skyfri himmel gjorde at man kunne se hele byen og de omkringliggende strande. Efter at vi havde faaet pulsen ned igen tog vi op til Cocuvado for at se Christus Redentor som er byens varetegn. Den store Kristus figur staar paa toppen af et 781 meter hoejt bjerg og holder haanden over byen. Udsigten fra toppen er intet mindre end fantastisk!

Point of takeoff - 581 meter over havet

Loebet til takeoff traenes med piloten Pedro

Mongolerne ifoert sikkerhedsudstyr..

Sikkert nede efter landing paa stranden

Kristeligt airtime

Rio og Sugarloaf for vores foedder

Som en ekstra bonus har vi haft mulighed for at moede en fjern del af Jakobs familie, som emmigerede til Brasilien i 1870erne. Vi havde kommunikeret med gran gran gran kusinen Georgia Bartholdy undervejs via Facebook og havde aftalt at moedes naar vi kom til Rio. Vi blev modtaget med aabne arme af familien og straks inviteret ind i deres hjem hvor vi blev behandlet som konger. Vi havde en super spaenende dag i Niteroi, der ligger lige uden for Rio med udsigt over hele byen, hvor der blev snakket stamtraeer og udvekslet kulturelle forskelle og ligheder.

Turen gik ogsaa til det gamle Bartholdy palae det havde vaeret i familiens eje i flere generationer, men idag er ejet af borgmesteren i Niterio og idag bruges til kunst udstillinger. Skal lige love for at Bartholdy´erne boede statligt da de kom til landet! Det har virkeligt vaeret en stor oplevelse at blive modtaget paa saadan en maade og virkelig foele sig velkommen, af en del af familien man aldrig har moedt. Der er allerede lagt planer for naeste besoeg i Rio og Danmark!

Billeder af lyshaarede niecer vaekker stor begejstring

Familien Bartholdy (og en Faber)

Jakob og grankusinerne foran det gamle Bartholdy palae

Nye eventyr
Vi sidder nu og har smaa tre dage tilbage af vores helt fantastiske tur og vi kan kun blive en smule melankolske, naar vi taenker paa, hvor mange fede oplevelser vi har haft:

Vi har gaaet paa verdens tag, set vulkaner med sne paa toppen, spist hamster, vaeret dybt inde i Amazonjunglen, set to af verdens vidundere, sandboardet i oerkenen, vaeret doeden naer i trafikuheld, haft salmonella, gaaet paa kanten af aktive geysere, oplevet utrolig fattigdom men stor gaestfrihed, faaet flere myggestik end man skulle tro var menneskelligt muligt, besteget stejle bjergpas, vaeret dybt nede i miner, drukket nogle af de bedste vine i verden, sovet i ufatteligt daarlige senge, festet paa kontinentets hedeste klubber, laert at gaar man i byen gemmes kreditkortet i BHen og kontanter i skoen, siddet mere end 12 hele dage i busser, set himlen spejle sig i saltsletterne, spist utrolige maengder godt koed, faaet nye venner fra alle hjoerner af kloden og meget, meget, meget mere...og alt dette paa bare 90 dage..det er naesten ikke til at fatte!

Tusind tak til alle jer, der har haft lyst til at foelge med paa vores tur. Det har vaeret sjovt at skrive bloggen og en rigtig god maade at holde rejsedagbog  paa. Og super dejligt at faa jeres kommentarer med paa vejen.

Nu venter nye eventyr paa os hjemme i lille Danmark hvor vi jo begge kommer tilbage til..mjaa..vi ved ikke hvad vi kommer tilbage til..vi skal til at laegge nye planer...

Vi ses lige om lidt i DK!

Penelope & Gleager

Penelope og caipirinha

Gleager og caipirinha