Bjerge, jungle, trafikuheld og masser af salmonella!

Hola chicas y chicos!

Saa er det endelig blevet muligt at gaa paa nettet igen efter smaa 3 uger i bjergene i Bolivia -  vi er nu velankommet til Salta i nord Argentina!
Ligesom sidste blogindlaeg tager vi en dyb indaandning og gaar 3 uger tilbage i tiden, og kigger lidt naermere paa hvad Bolivia boed paa af eventyr og udfordringer. Saa lad os starte tidsmaskinen og tage tilbage til La Paz i Bolivia hvor vi sluttede sidst.....

Salmonella 1. del og masser af myg!
Som i sidste indlaeg var Jakob ikke helt paa toppen da vi sad og skrev, og var bla. nede paa Farmacia og underholde med suttelyde og anden upassende opfoersel..

Dagen efter viste det sig dog at der var lidt mere hold i klagerne fra Jakob da han vaagnede med hoej feber og svede ture. Heldigvis kunne vores hostal vaere behjaelpelig med at faa fat paa en doktor, der kunne se neaermere paa den stakkels patient. Det viste sig at han havde faaet en solid omgang salmonella forgiftning..og kuren var masser af antibiotika, indsproejtninger og andre tvivlsomme piller i alle verdens farver! Doktor Juan var heldigvis engelsktalende og salmonella specialist fordi 90 % af hans patienter er turister der aabenbart lider af salmonella..Viva koekken hygiejnen i Bolivia! Han laerte os at man kan faa salmonella igennem koed, frugt, vand og groensager.. saa der er ikke rigtigt meget tilbage at vaelge imellem.. snickers, twix og chips?

Heldigvis virkede antiotikaen hurtigt, saa vi kunne flyve nordpaa til Rurrenabaque hvorfra vi skulle paa ekspedition ind i junglen. Flyverturen fra La Paz tog smaa 45 minutter i der mindste fly vi nogen sinde har siddet i. En utrolig flyvetur igennem Andes bjergene fra snebeklaedte toppe til slut i den groenne jungle.


Vores hytte i junglen

 Herfra havde vi en tur paa 3 dage i den vaade del af junglen ( med en luftfugtughed paa omkring de 100%, og en temperatur paa 35 grader) de kalder Pampasen, hvor hovedattraktionen var at se dyrelivet. Turen var helt fantastisk - vi sejlede i longtail boat paa floderne igennem den taette jungle, hvorfra vi saa paa bla. aber, krokodiller, pink delfiner, papegoejer og en masse andre fugle. Vi boede i en lille lejr langt ind junglen i huse bygget paa paele med direkte udsigt til slanger og krokodiller der svoemmede under gulvbraedderne og aber der legede paa taget - stor oplevelse! Turen inkluderede ogsaa en "naerdoeds" oplevelse da vi endte midt i en voldsom thunderstorm med lyn og torden og mere regn end vi nogensinde havde oplevet foer..himmel og hav stod bogstavligt talt i et og efter nogle timers regn var vandstanden tydeligvis steget kraftigt og vores bekymring ligesaa og isaer Pernille var meget bekymret for at Anaconda slanger skulle komme op igennem spraekkerne i gulvbraedderne og at huset skulle blive skyllet vaek. At alt dette foregik om natten som er helt sort i junglen gjorde ikke bekymringerne mindre.. Regnen larmede saa meget at man maatte raabe til hinanden selvom man laa lige ved siden af hinanden i sengen. Vi overlevede regnen, for derefter at moede junglens helt store draeber: malaria myggen! Efter en nattetur rundt i junglen for at kigge paa krokodiller, talte vi mindst 40 stik paa ryggen af Jakob!..de smaa sataner stak igennem toejet.. nedtur!

Efter den fantastiske og meget vaade tur, floej vi tilbage til La Paz.

Camino Del Muerte


I fuld kampuniform

 Naeste dag i La Paz havde vi booket vores cykeltur ned af verdens farligste vej - Camino Del Muerte..uha uha og drama! Turen startede i ca. 5000 meters hoejde i omkring 0 grader og taage og sluttede i 1000 meters hoejde i 30 grader i junglen. Vi fik udleveret fuldt udstyr med hjelm, handsker, googles, albue- og knaebeskyttere og heldragt. Det skulle tage de vaerste smaa styrt undervejs saa laenge man ikke tog turen ud overkanten med drop paa op til 500 meter! Alle overlevede turen og billederne taler for sig selv - fantastiske dramatiske udsigter og pga. regntiden var vejen nogle steder overskyllet af vandfald og smaa vandloeb som var en ekstra udfordring paa turen, og man var glad for at udstyret var regntaet.

Bedst som vi troede at vi havde overlevet turen koerte vores guider os tilbage til La Paz via samme vej som vi var koert ned. Turen i en gammel smadret minibus var vaesentligt mere skraemmende end turen ned paa cykel!

Timeout paa vejen ned



<>

<>

 

Vandfald paa vejen

 

 Da vi kom tilbage til La Paz tog vi en natbus til Potosi samme aften.

Toppen af verden og salmonella 2. del


Pernille paa arebejde i minen

 Efter 11 timer i en virkelig daarlig bus ( uden toilet, aircondition, benplads eller andre ting der goer livet nemmere ) paa ekstremt daarlige veje - minde mere om offroad end egentlig vej - ankom vi til Potosi, verdens hoejst beliggende by i 4060 meters hoejde. I Potosi fandt spanierne en af verdens stoerste forekomster af soelv og byen sponsorerede hele Spaniens nationale budgter i flere hundrede aar, indtil minerne var udtoemte for soelv og smaa 8 millioner slaver var gaaet til i forloebet. Byen ligger smukt omringet af golde bjergtoppe i alle regnbuens farver. Byens helt store attraktion er minerne som stadig bruges aktivt af op imod 15.000 lokale minearbejdere under kummerlige forhold. Som turist kan man besoege dele af minerne for at faa en fornemmelse af hvilker helvede stakklerne arbejder under. Samtidig kan man sponsorere dem med lidt 90% sprit, dynamit og cigaretter som man koeber paa det lokale marked foer man gaar ned i minerne..en farlig cocktail.



Lodret smal mineskakt

 Det vidste sig at teorien om at langt de fleste resturanter i Bolivia tilbedreder maden paa lokumsbraettet desvaerre holdt stik, da Jakob endnu engang gik i braedderne med voldsom feber og alle de andre herlige sideeffekter af endnu en salmonella forgiftning -  2 paa 2 uger, personlig rekord! Derfor maatte Pernille tage turen ned i minerne alene, mens Jakob klyngede sig til kummen hjemme paa vores hostal. Det var taet paa at vaere det mest ubehaglige hun havde oplevet. I en gruppe af 6 mand plus en guide blev man foert hele 60 meter ned under jorden igennem moerke smalle tunneler som til tider var saa snaevre at man skulle kravle paa alle fire. Luften var tung af stoev og jo laengere du kom ned i minen jo varmere blev det - optil 40 grader. Paa nederste og varmeste niveau talte vi med en 17 aarig fyr der havde arbejdet i minen i 4 aar sammen med sin onkel paa 39 som havde 28 aar i minerne bag sig - de arbejder op mod 12 timer om dagen og lever af cocablade og finsprit. Det er ikke svaert at forstaa at doedligeheden blandt arbejderne er hoej, da luften er fyldt med asbest stoev og masser af andre skadelige partikler.

Efter 4 lange dage i Potosi hvor Jakob laa i sengen/lokummet/det lokale hospital og Pernille forgaeves proevede at komme paa nettet som konstant var nede ( ligesom i resten af landet) gik turen videre sydpaa til Tupiza.

Butch Cassidy & The Sundance Kid & hest i oerkenen

Faber paa hesteryg

Med en 8 timers bustur i bagagen ankom vi til oerkenbyen Tupiza kl 03.30 om morgenen. Lettere moerbanket og traette efter moedet med uasfalterede veje i Bolivia, fandt vi et hotel i det lidt for dyere ende. Vi var kommet lidt ned i hoejden, da Tupiza ligger i smaa 2900 meters hojede midt i den roede oerken der minder utroligt meget om outbacken i Australien. Tupiza er byen hvor Butch Cassidy & The Sundance Kid moedte deres endeligt, saa hvad kunne vaere mere passende end at vi tog en tur ud i det golde oerken landskab baade paa skodcykler og paa hesteryg.
I samme by bookede vi vores 4 dages tur til en af landets stoerste attraktioen: saltsletterne og de omkringliggende golde sletter og vulkanlandskaber.

Salar de Uyuni, groenne laguner, pink flamingoer og et loest baghjul

Lamaer og vulkan

De fire dage skulle tilbringes i en Toyota Landcruiser sammen med vores chauffoer, vores kok og to piger fra Australien. Heldigvis var alle bilen rigtigt soede, ret heldigt da vi tilbragte omkring 10 timer om dagen i bilen. De fire dage gik med at koere rundt til helt fantastiske naturfaenomerne, vulkaner, laguner i alle taenkelige farver, oerkner, geysere, spektakulaere bjergformationer og sparsomt dyreliv. Vi overnattede paa meget simple hostals midt i den storslaaede natur. Ingen stroem, rindende vand eller varme. Landskabet aendrede sig hele tiden, og man blev konstant overrasket over det naeste sight. Hele turen foregaar i mellem 3500 - 5200 meters hoejde, saa man kan virkelig tale om at koere rundt paa verdens tag..der kan ikke vaere mange andre billister i den hoejde andre steder i verden..:0)

Bilen eks. baghjul!

Turen forloeb ganske planmaessigt indtil vi pludselig tabte vores venstre baghjul..midt paa en grusvej med 60 lm/t! Bilen skred ud til venstre og ramte en stor sten i vejkanten, hvorefter vi floej et par meter indtil bilen fik ploejet sig ned i jorden og stod stille! I de par sekunder det hele stod paa floej alting rundt inde i bilen inkl. samtlige passagere ( bilen havde ingen seler), al vores mad ( bla. 100 aeg), brandslukker, tasker og hvad der ellers laa loest. Helt mirakuloest var alle uskadte og kun lidt chokerede. Vores stakkles chauffoer maatte burge de neaste par timer paa at reparerer bilen saa vi kunne komme videre i programmet. Den ene side af bilen var blevet vredet skaev af uheldet, og havde det vaeret hjemme i DK var bilen roeget til skrot. Vores chauaffoer viste sig dog heldigvis at vaere den aegte Macguyer der kunne fikse bilen med en donkraft, hammer, staaltraad og en skruetreakker.. bogstavligt talt.. det var det han ordnede bilen med!! Imens rendte vi andre rundt og samlede diverese dele af bilen der var faldet af undervejs..det hele kan jo bruges igen i Bolivia! :0) Da bilen paa mirakuloes vis kunne koere igen trillede vi stille og roligt hen til naeste sight hvor slappede af og plejede de blaa maerker i de varme kilder med en helt fantastisk udsigt.

Kaos i bilen efter crash

Alt i alt var turen endnu et hoejdepunkt paa vores rejse og vi var meget maette paa oplevelser, da vi var faerdige og ankom til byen Uyuni. Billederne siger mere end ord..selvom billederne ikke er halvt saa gode som at vaere der selv! Fra Uyuni tog vi nattoget til Villazon for at krydse graensen mellem Bolivia og Argentina.

Oerken vejen

Tricks i hoejderne

Laguna Verde

Varme kilder i 5000 meters hoejde

Herlig geyser duft

Argentina: vin, koed og civilisation!
Graenseovergangen var det saedvanlige sydamerikanske kaos med koer paa flere timer for at faa et simpelt stempel ud af landet. Da vi endelig var kommet ind i Argentina var forskellen fra Bolivia tydelig. Folk koerte rundt i almindelige vestlige biler og ikke de saedvanlige smadrekasser, vi har koert rundt i de sidste tre uger. Busserne i Argentina er ogsaa et voldsomt step up, med baade toilet og mad servering ( inkl. vin!!). Herfra gik vores allerede lange tur videre til Salta som er den foerste stoerre by i nord Argentina. At ankomme til Salta var en meget syret oplevelse, efter tre uger i fantastiske flotte men fattige Bolivia. I Salta er det naesten som  at vaere i syd Spanien - her er masser af butikker, indkoebsgader groenne pladser og meget vestligt udseende indbyggere..og toiletpapir og traek og slip toiletter - luksus!! Og vi behoever ikke laengere at leve af vegatarpizza og Twix!! Det hele er dog ikke fryd og gammen, fordi vi trods alt kun klarede at vaere i landet mere end et par timer foer vi fik stjaalet vores pung med nyvekslede Pesos..super!

Efter et par dage med masser af koed, vin og afslapning sammen med andre rejsende fra vores hostal, foeler vi os nu optanket og klar til nye eventyrer. I aften tager vi natbussen til Cordoba, Argentinas naest stoerste by, og ser hvad byen har at byde paa...masser af universiteter og tangobarer..saa mon ikke der ryger en enkelt flaske Malbec indbords..har ogsaa hoert at det er her Fernet Branca kommer fra, saa det er Jakob ikke helt tryg ved...

Masser af hygge til jer allesammen i det danske foraar!

Penelope & Lionel Messi